,

Synets udvikling

Min datter

Synets udvikling

Et spædbarn kan se, men ikke som en voksen. Menneskebarnet er født med syn, som derefter udvikles /modnes i barndommen. Så hvis man som voksen har en synsstyrke på 1,0 (nogle kalder det 100% syn), så er synsstyrken hos spædbarnet  0,05-0,1. Spædbarnet ser mod lyset, som kan følges langsomt i vandret retning.

Synets udvikling – 3 måneders alder

I 3 måneders alder kan man få sikker øjenkontakt med barnet. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,2 (Preferential looking test). Barnet rækker ud efter legetøj og begyndende udvikling af dybdeskarphed (samsyn). Øjnenes har centralt følgebevægelser i alle retninger. Barnet smiler til forældre.

Synets udvikling – 6 måneders alder

Øjnene følger ting i bevægelse. Genkender både objekter og mennesker. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,3. Kan gribe ting i bevægelse. Normalt synsfelt og normalt farvesyn kan måles med specialundersøgelser.

Synets udvikling – 1 års alder

Kan orientere sig hjemme / i kendte omgivelser. Kan skelne mellem ukendte og kendte mennesker. Kan genkende billeder. Kan gemme og finde ting. Synsstyrke kan måles til 0,3-0,4.

Synets udvikling – 2 års alder

Synsstyrken kan testes til 0,5-0,8. Der er sikker koordination af hænder og øjne. Kan finde ens ting og pege på specifikke billeder i bøger.

Synets udvikling – 3 års alder

Synsstyrken kan måles til 0,7-1,0. Nethindevævet er færdigudviklet. Barnet kan lægge enkle puslespil og er begyndt at tegne.

Skelen

Hvis de voksne omkring barnet opdager, at barnets øjne skeler, er det vigtigt at få det undersøgt. Skulle en sådan undersøgelse fastslå skelen, er det afgørende for udviklingen af synet, om begge øjne anvendes eller om det kun er det ene øje, der anvendes. Hvis det sidste er tilfældet, skal man træne det øje, der ikke anvendes, for at være sikker på at synet udvikles. Dette er specialbehandling under tilsyn af en ortoptist.

Synsprøvning med symboltavle

En egentlig synstest af børn starter hos den praktiserende læge, når barnet er 3, 4 og 5 år gammel. Ved denne tidlige test er det vigtigt at opdage om der er nedsat syn på det ene øje, for at kunne træne det til normal synsudvikling (se ovenfor).

Efter 8 års alder

Synet er fuldt udviklet når barnet begynder i skolen og efter 8 års alder er det meget svært at udvikle/modne synet, hvis det ikke allerede er udviklet. Skulle synet i denne alder være stærkt nedsat vil dette være permanent (amblyopt = dovent øje).

Copyright Richardt Hansen