,

Hvorfor gå til en privat øjenlæge?

Øjenlæge

Hvorfor betale for at gå til øjenlæge?

I min klinik ser jeg selv alle patienter. Det er mig selv, der laver forundersøgelser, operationer og kontrolbesøg. Jeg er dermed altid den patientansvarlige øjenlæge.

Praktiserende læger har tidligere haft et geografisk område, hvor de mennesker, der boede, hørte til. Dermed var den praktiserende læge én, der kendte til familjen og de sociale omstændigheder. Og det giver rigtig god mening, da sygdomme jo ofte kan optræde i familjen (arv) eller kan være en følge af de sociale omstændigheder (miljø). Derfor er det ærgerligt, at den gamle familjelæge tradition er på vej til at smuldre.

Speciallæger – Øjenlæge

Speciallæger er på den anden side læger, der tager sig af et sygdomsforløb. Dette forløb kan i enkelte tilfælde være livslangt, som f.eks. grøn stær. For patienten vil det være en fordel, at sygdomsforløbet sker i parløb med en enkelt speciallæge. Patienten slipper dermed for hele tiden at skulle fortælle den samme historie om og om igen. Øjenlæge og patient kender hinanden og sygdommen. Desværre smuldrer denne speciallægetradition også mere og mere. Specielt på sygehusene hvor der er mange læger ansat, og hvor der hele tiden er en, der skal have fri, ferie, forske eller noget fjerde.

Jeg har stort set aldrig opereret en patient, som jeg ikke selv har forundersøgt, eller som jeg i det mindste har truffet og talt med inden operationen. Personligt vil jeg aldrig lade mig operere af nogen uden at have mødt den, der skal operere mig. Jeg fravælger selv en læge, hvis jeg forundersøges af en assistent, når det nu faktisk er lægen, jeg kom for at konsultere.

I bund og grund er jeg gammeldags, når det gælder læge, tandlæge, frisør og massør. Jeg vil helst bare fortsætte hos de behandlere, jeg altid har haft. Det betaler jeg gerne for.

Heldigvis findes der andre, der har det på samme måde. De er patienter i min klinik.

Copyright Richardt Hansen