,

Qualicat for Windows

Elektronisk patientjournal for grå stær operation

Websidens lille ikon lavede jeg oprindeligt til en elektronisk patientjournal. Det var en software, jeg lavede til Universitets-øjenklinikken i Lund. Programmet hed Qualicat (Quality in Cataract surgery) for Windows og blev anvendt ved øjenklinikken i Lund i årene 1994 – 2003. Programmet var skræddersyet til grå stær operationer. Det fungerede bl.a. med overførsel af alle data fra sattelitklinikkerne i Trelleborg og Esløv til Øjenafdelingen i Lund. Hver måned kunne programmet med et enkelt klik udtrække de krævede data til Rikskataraktregistret. Kirurgerne slap derved for at udfylde papirer. Der var ligeledes en ventelistefunktion, som gjorde det muligt for en sekretær at registrere forskellige ventelistegrupper, så patienterne blev indkaldt til operation alt efter hvor dårligt deres syn var. Jeg servicerede og opdaterede softwaren indtil 2003, hvor jeg havde været væk fra Lund i mere end 6 år. De har nu en administrativt styret elektronisk journal, som desværre ikke har den samme funktionalitet, men som til gengæld kan tale sammen med hele region Skånes Sundhedsvæsen.

I min elektroniske patientjournal blev den enkelte kirurgs såkaldte personlige linsekonstanter også opdateret automatisk, fordi den kunne kombinere de postoperative resultater via de linseformler, som blev lagt ind i softwaren.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Hvorfor gå til en privat øjenlæge?

Hvorfor betale for at gå til øjenlæge?

I min klinik ser jeg selv alle patienter. Det er mig selv, der laver forundersøgelser, operationer og kontrolbesøg. Jeg er dermed altid den patientansvarlige øjenlæge.

Praktiserende læger har tidligere haft et geografisk område, hvor de mennesker, der boede, hørte til. Dermed var den praktiserende læge én, der kendte til familjen og de sociale omstændigheder. Og det giver rigtig god mening, da sygdomme jo ofte kan optræde i familjen (arv) eller kan være en følge af de sociale omstændigheder (miljø). Derfor er det ærgerligt, at den gamle familjelæge tradition er på vej til at smuldre.

Speciallæger – Øjenlæge

Speciallæger er på den anden side læger, der tager sig af et sygdomsforløb. Dette forløb kan i enkelte tilfælde være livslangt, som f.eks. grøn stær. For patienten vil det være en fordel, at sygdomsforløbet sker i parløb med en enkelt speciallæge. Patienten slipper dermed for hele tiden at skulle fortælle den samme historie om og om igen. Øjenlæge og patient kender hinanden og sygdommen. Desværre smuldrer denne speciallægetradition også mere og mere. Specielt på sygehusene hvor der er mange læger ansat, og hvor der hele tiden er en, der skal have fri, ferie, forske eller noget fjerde.

Jeg har stort set aldrig opereret en patient, som jeg ikke selv har forundersøgt, eller som jeg i det mindste har truffet og talt med inden operationen. Personligt vil jeg aldrig lade mig operere af nogen uden at have mødt den, der skal operere mig. Jeg fravælger selv en læge, hvis jeg forundersøges af en assistent, når det nu faktisk er lægen, jeg kom for at konsultere.

I bund og grund er jeg gammeldags, når det gælder læge, tandlæge, frisør og massør. Jeg vil helst bare fortsætte hos de behandlere, jeg altid har haft. Det betaler jeg gerne for.

Heldigvis findes der andre, der har det på samme måde. De er patienter i min klinik.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Først med det sidste

Først med det sidste.

Det er ikke altid en fordel at være først med det sidste. Dette gælder i særdeleshed indenfor sundhedsvæsenet.

Vi er mange, der så dokumentarudsendelserne ”Lægens dødelige eksperimenter” på DR2 om den verdensberømte kirurg Paolo Macchiarini fra Karolinske Instituttet i Stockholm. For ikke mange år siden havde vi sagen om Bonelock her i Danmark. En ulykkelig sag, hvor en hel del ældre mennesker fik livsvarige smerter på grund af en nyudviklet knoglecement, som viste sig ikke at holde deres nye hofteprotese på plads.

Jeg har i min karriere set eksempler på kunstige linser, der viste sig ikke at være så geniale, som fabrikanten lovede. Der har været kunstige linser, der utilsigtet blev uklare efter nogen tid i patientens øje. Patienterne måtte derfor gennemgå ny operation, med de risici dette altid indebærer.

I 1994 begyndte man at anvende genmodificerede bakterier til at producere den kunstige ”gele” (hyaluronsyre), som anvendes ved øjenoperationer. De første vareleverancer viste sig at være fulde af endotoxiner (en gift der medførte kraftig reaktion i øjnene). Alle patienter måtte derfor tilbage til operationsbordet for  skylning af deres øjne. De måtte anvende ekstra medicin i en periode. Heldigvis var der ingen af dem, der fik varige men.

I Europa betragtes denne gel som et teknisk hjælpemiddel på linje med knoglecementen. Tekniske hjælpemidler kræver ingen kliniske afprøvninger. På øjenafdelingen i Lund, hvor jeg arbejdede, da dette indtraf, publicerede vi hændelsen. For et par år siden gentog historien sig, da en nystartet fabrikant mente at kunne producere denne gel på en billigere måde. Igen var der mennesker, som måtte igennem en usikker periode med inflammationer og smerter.

Erfaring, båret af mine mange år i faget har gjort, at jeg takker nej til leverandørernes vareprøver. Jeg anvender ingen nye udokumenterede hjælpemidler, heller ikke selvom de tilbydes billigt. Nye linser til øjet tager jeg først i anvendelse i min klinik, når der er erfaring med hvordan de påvirker det menneskelige øje. Jeg har intet samarbejde med nogen leverandør omkring udvikling af deres nye apparater eller linser.

Allerede som administrerede overlæge på øjenafdelingen i Holbæk var mit minimumskrav, at alt, som blev anvendt ved øjenoperation, skulle være FDA godkendt. FDA er den amerikanske lægemiddelstyrelse. De har nogle skrappe krav, som bl.a. medfører, at intet godkendes uden, at der er gennemgået et antal studier over tid på frivillige mennesker. Og det gælder også tekniske hjælpemidler.

Min klare overbevisning er, at nye linser, operationsmaterialer og operationsmetoder først skal dokumenteres ved afprøvning på Universitetsafdelinger. Her skal patienten ikke betale for sin behandling. Patienten bliver derimod spurgt om han/hun ønsker at deltage i et videnskabeligt studie. Først når uafhængige universitetsafdelinger kan verificere at proceduren er ufarlig for patienten og i øvrigt er til hjælp, vil denne behandling kunne tilbydes i min privatklinik.

Du kan derfor trygt lade dig operere i min klinik. Jeg er ikke først med det sidste.

Copyright Richardt Hansen
/af