Aldersforandringer
Aldersforandringer
De fleste øjensygdomme optræder i stigende omfang med alderen. Det gælder både for grå stær (katarakt) og grøn stær. Men når man normalt taler om aldersforandringer i øjet, så tænkes der i første hånd på Presbyopi (at man bliver nødt til at anvende læsebriller) og på AMD (alderspletter i nethinden). Disse 2 sidstnævnte øjensygdomme beskrives nedenfor:
Presbyopi
Øjets optiske system består af 2 “linser” eller optikker. Den forreste optik er hornhinden, der fungerer som en kraftig lup. Den har en “linsestyrke” som er i stort set konstant livet igennem. Den bagerste optik er øjets linse som sidder bag pupillen. Linsen indeni øjet har en styrke som kan ændres med muskelkraft: Der er en ringmuskel omkring linsen, som kan få denne til at blive tyndere eller tykkere, alt efter om man fokuserer synet på noget, som er langt væk eller tæt på. I livets løb vokser linsen i tykkelse og bliver derved mindre elastisk. Når man kommer op i ca 45-50 års alder kan linsen ikke længere ændre sin styrke tilstrækkeligt meget til at man kan læse uden hjælp af læsebriller (man bliver presbyop).
Hos et 8 årigt barn kan linsen øge sin fokuseringsstyrke med hvad der svarer til 10 x styrken af et par almindelige læsebriller. Når man er 45-50 år kan linsen ca øge sin styrke med hvad der svarer til et par terminalbriller. Og det bliver bare værre og værre.
Der er gennem de seneste 30 år forsket rigtig meget i behandlingsmuligheder for presbyopi. Og der er kommet forskellige behandlinger som alle har nogle klare ulemper. Så desværre kan man indtil videre ikke genskabe “ungdommens syn”, hvor man kunne se alt klart på både langt og nært hold i selv dunkel belysning. Se under menupunktet refraktiv behandling.
AMD
AMD betyder aldersrelateret makula degeneration. Indtil for ca 16 år siden var det en sygdom uden behandlingsmuligheder. AMD findes i 2 varianter: 1) Våd AMD med nydannelse af blodkar og blødninger fra disse nydannede kar. 2) Tør AMD som er degeneration av nethindens synsceller.
Den våde AMD kan behandles med såkaldt biologisk lægemiddel. Det sker i form af regelmæssige indsprøjtninger i øjet af lægemiddel der forhindrer dannelsen af nye blodkar.
Den tørre AMD findes der desværre ikke nogen behandling imod.
Der forskes meget indenfor disse øjensygdomme og der er ny stamcellebaseret behandling under udvikling.
AMD rammer nethindens centrum (makula) og har ofte et langsomt forløb. Der er ofte ingen symptomer i de tidlige stadier. Når sygdommen forværres skaber det ofte forvrængning af det man ser (flagstang kan blive “bølget” og lige linjer kan blive buede eller krøllede) og til slut kan det centrale syn helt forsvinde, så man bliver ude af stand til at f.eks. læse.
Diagnosen AMD kan stilles af øjenlægen og med de nyeste undersøgelsesmetoder (såkaldt OCT scanning) kan man skelne mellem de 2 forskellige typer. Og man bruger også OCT scanning til vejledning for behandlingen med indsprøjtninger.
