Indlæg

Blodprop i øjet

Retinal veneokklusion

En blodprop i øjet kan være enten i en arterie eller i en vene. I dette indlæg beskrives blodprop i nethindens vene(r). På øjenlægesprog er det en RVO (Retinal vene okklusion). Karstammerne i øjet spreder sig som 4 vifter ud fra midten af synsnerven.  Det centrale kar deler sig i 2 øvre og 2 nedre karstammer et til hver side. En blodprop kan derfor ramme en kvadrant af nethinden (grenveneokklusion = BRVO (branch-retinal-venous-occlusion), det halve af nethinden (HSVO Hemi-sphere-venous-occlusion) eller hele nethinden (Centralveneokklusion = CRVO (Central-retinal-venous-occlusion). Desuden findes der ofte en mindre karstamme mellem synsnerven og den gule plet. Den kan også okkludere. Det hedder så en MVO (Macula-venous-occlusion).

Hyppighed

RVO optræder hos 5,2 promille og er den næst mest almindelige karsygdom i nethinden. Karsygdomme ved diabetes (sukkersyge) er den mest almindelige. 80% af patienterne har BRVO. Risikoen for en RVO stiger med alderen fra 0,7% risiko hos de, der er under 60 år gamle til 4,5% hos de, der er over 80 år gamle. Der er genetiske forskelle idet BRVO optræder oftere hos asiater end hos mennesker af arisk afstamning (hhv 4,98 promille mod 2,82 promille). Derimod er CRVO ca. samme frekvens uanset etnicitet.

Risikofaktorer

Risikofaktorer for BRVO og CRVO er alder, forhøjet blodtryk, diabetes, hyperlipidæmi, grøn stær, rygning og åreforkalkning.

Mekanisme BRVO

Arterie og vene følges ad i nethinden og krydser somme tider ind over hinanden. I 99% af BRVO tilfældene sker afklemning af venen et sted, hvor arterien krydser ovenover venen i forhold til nethinden. Arterie og vene ligger i samme bindevævs-manchet, der ikke giver efter. Små forandringer på indersiden af blodkarrene og let ændret pulsation er de tænkte faktorer, der starter afklemning/tilstopning af grenvenen under arteriegrenen.

Mekanisme CRVO

CRVO er derimod en regelret blodprop i venen, lige hvor den træder ud gennem lamina cribrosa, som er et netværk i øjenhviden (sclera), der hvor synsnerven med blodkar træder ind/ud af øjeæblet.

Følger af veneokklusionen

Blodpresset i venen/venegrenen inde i øjet stiger, da blodet ikke kan komme forbi afklemningen. Blodstrømmen i kapillærerne stopper, og presset af blod fra arteriesiden får væske til at sive ud af blodkarrene (blødninger). Der opstår iltmangel i den del af nethinden, der er ramt. Dette frisætter VEGF, som er et signalstof, der fremmer dannelse af nye blodkar. Disse nydannede blodkar er af en anden type (utætte) end de oprindelige nethindeblodkar, hvilket er med til at forværre prognosen.

Undersøgelse af patienterne

Patienternes blodtryk bør kontrolleres, ligesom man plejer at tage blodprøver (blodfedt, blodsukker, elektrolytter og karbamid (nyresygdom(?), blodets koagulationsevne) og evt. også et EKG, hvis der er forhøjet blodtryk. Ved patienter yngre end 50 år vil man ofte foretage yderligere undersøgelser.

Symptomer

Pludselig opstået synsnedsættelse uden smerter. Alt efter udbredelsen af læsionen kan synsnedsættelsen variere fra meget lidt til næsten total.

Opfølgning / behandling af blodprop i øjet

Patienter med RVO kan behandles med anti-VEGF, steroid eller laser, hvorved risikoen for senfølger formindskes. Behandlingen foregår på sygehus og bør igangsættes hurtigst muligt. Hvis synsnedsættelsen er ringe ved BRVO, kan patienten følges regelmæssigt hos øjenlæge uden henvisning til sygehus.

Senfølger

Patienter med CRVO har risiko for udvikling af karnydannelse i regnbuehinden (iris) og i kammervinklen hvilket fører til sekundær grøn stær. Patienter med RVO har generelt en større risiko for senere at udvikle grøn stær og bør derfor kontrolleres regelmæssigt også efter endt behandling af RVO.

Copyright Richardt Hansen