Øjets opbygning
Hornhinden er øjets forreste vindue. Øjet er opbygget som en bold, der groft set består af 3 lag. Det inderste lag er nethinden. Nethinden beklæder ikke hele boldens inderside men kun den bagerste ende gående frem til lige bagved regnbuehinden. Det mellemste lag er årehinden, som er et tæt netværk af blodkar. Dette lag er nethindens blodforsyning og ligger også kun frem til regnbuehinden. Man plejer at sige, at årehinden fortsætter frem i regnbuehinden. Regnbuehinden består dog også af muskellag. Overgangen mellem regnbuehinde og årehinde er det højt specialiserede strålelegeme (corpus ciliare).
Hornhinden og sklera
Øjets yderste lag er en senehinde på ca 6 mm tykkelse. Dette lag hedder sclera. Det er det hvide i øjet, som omslutter hele øjet. Allerforrest er det hvide dog gennemsigtigt i et let ovalt vindue, der hvælver. Dette forreste vindue kaldes hornhinden eller cornea. Forskellen på sclera og hornhinden er indholdet af væske. Både hornhinden og sclera består af kollagene fibre. Disse er dog tykkere (mere væskeholdige) i sklera. Hvis man under en operation sidder og trykker på sklera, bliver den tiltagende mørk. Eller rettere sagt den bliver gennemsigtig, så man kigger ned på den mørke underliggende årehinde.
Hornhinden kan blive hvid
Omvendt vil væske i hornhinden, som det ses ved hornhindeødem, gøre hornhinden hvid og uigennemsigtig. Det som gør, at hornhinden normalt er kompakt og “tør” er det inderste lag celler. De hedder endotelceller, og deres hovedfunktion er at pumpe væske ind fra hornhinden til øjets forkammer, som er det væskefyldte rum foran linsen og regnbuehinden. Dermed bliver hornhinden transperant og krystalklar.
Hævet hornhinde
Hævet hornhinde kan dels skyldes mangel på endotelceller og det kan skyldes irriterede endotelceller f.eks. i forbindelse med en øjenoperation. Det sidste er forbigående og vil af sig selv forsvinde på dag til uger. Mangel på endotelceller vil derimod kræve transplantation.
Hornhindebank
Hornhinden er helt uden blodkar. Sclera er ligeledes med meget få blodkar. Det gør transplantation af disse væv betydeligt mere simpelt end de fleste andre væv i kroppen, idet der ikke kræves forlig af væv. Man kan altså transplantere en hornhinde fra et hvilket som helst andet menneske. Dertil kommer at hornhinder kan opbevares i næringsvæske gennem længere tid. Dette gør det muligt at opbygge en såkaldt hornhindebank.
Transplantation af hornhinde
Når der skal transplanteres en hornhinde, så fjernes den centrale del af hornhinden på patienten med en lille steril engangs-hulkniv. Den samme kniv anvendes derefter til at skære en eksakt lige så stor central del ud af donorhornhinden. Dermed passer transplantatet eksakt i det cirkulære hul man lavede i patientens hornhinde. Transplantat-skiven sys derefter fast enten med en række enkeltsuturer eller med en fortløbende zig-zag sutur.
Heling efter transplantation
Da der ikke er blodkar i hornhinden sker helingen langsomt. Man plejer at fjerne suturerne efter et år. Alt efter hvorledes suturerne har trukket, vil der ofte være en del astigmatisme (bygningsfejl). Det kan enten rettes med et såkaldt T-snit i hornhinden eller med refraktiv laserbehandling af hornhinden.
Helingen ikke stærk
Helingen af en transplanteret hornhinde er ikke lige så stærk, som hvis man havde haft sin egen hornhinde. Kollagen-fibrene vokser aldrig sammen. Derfor vil en patient med et hornhinde transplantat have en potentiel risiko resten af livet for at transplantatet kan løsne f.eks. ved et traume. Jeg har set en patient, der havde fået et slag mod øjet hvor transplantatet var revet af. En sådan patient kræver akut kirurgi, da der jo er et stort åbent hul i øjet.
Transplantat af celler
I de seneste 20 år har de patienter, som har hævet hornhinde pga endoteldystrofi, dog ikke fået foretaget hornhindetransplantation. De har derimod fået fjernet det ”defekte” endotelcellelag, som er anledningen til hævelsen. Dette cellelag er så blevet erstattet af et endotelcellelag fra en donorhornhinde. Med denne operationsteknik bevares styrken i hornhinden, helingstiden er betydelig kortere og man undgår astigmatisme.