Antiseptisk kirurgi
Moderne kirurgi starter med Joseph Lister som var en skotsk kirurg. Før Lister var de fleste operative indgreb behæftet med stor dødelighed. Lister mistænkte, at der var kim i luften, som fik operationssåret til at gå i forrådnelse. Da han stod med en patient med et kompliceret benbrud i 1865, hvor den brækkede knogle stak ud gennem hudsåret, afprøvede han, om han kunne undgå denne forrådnelse. Han badede såret med fenol og rensede ligeledes sine instrumenter i fenol. Han reddede derved livet og benet på en 11 årig dreng, som havde fået sit ene ben knust under et vognhjul. Tidligere ville en sådan skade have medført amputation, som i sig havde en ca. 50% risiko for forrådnelse og dermed smertefuld død.
Lister publicerede i 1867 et studie ”Antiseptic Principle of the Practice of Surgery”. Han kunne vise, at dødeligheden ved benamputation faldt fra 45% til 15%, når man anvendte antiseptik i forbindelse med operation.
I løbet af de næste årtier faldt dødeligheden i barselfeber samt ved kirurgiske indgreb efter indførsel af antiseptisk teknik, som beskrevet af Joseph Lister. Sideløbende med dette publicerede Pasteur sine studier om biogenese, som Lister var inspireret af. Robert Koch påviste, at mange sygdomme var forårsaget af bakterier. Sidstnævnte fik Nobelpris i 1905 i medicin for påvisning af bagvedliggende bakterier ved sygdommene tuberkulose, miltbrand og kolera.
Aseptisk kirurgi
I slutningen af 1800-tallet kom aseptisk kirurgi. Charles Lockwood var en af de første fortalere for at varmedesinficere instrumenter og materialer, der skulle anvendes ved operation. Og han fik kirurgerne til ikke kun at skrubbe sine hænder, men også anvende operationshandsker og desinficeret kittel.
Man indrettede operationsstuer, hvortil der kun var adgang gennem et slusesystem, hvor man klædte om til operationsklæder samt udførte kirurgisk håndvask.
Alle disse tiltag medførte et kraftigt fald i dødeligheden som følge af infektioner efter operationer.
Moderne operationsstuer
Indenfor de sidste 30 år har man forbedret yderligere på hygiejnen omkring operationer i den vestlige verden ved at anvende sterile engangskitler og engangsafdækninger. Og slusesystemet ind til operationsstuen er ved småkirurgi blevet erstattet af overtryksventilation. Det betyder, at hvis nogen kommer ind på operationsstuen, så vil der ikke suges luft ind udefra, men derimod vil luften suse ud fra operationsstuen. Dette ventilationsanlæg er desuden udstyret med et finmasket filter for at formindske muligheden for at bakterier kommer ind i operationsstuen.
Og så anvendes aseptisk teknik med instrumenter som enten er engangs eller steriliserede i dampautoklave. Og man anvender stadig antiseptisk teknik. Derimod er fenol ikke længere det anvendte middel, da det er stærkt vævsirriterende. I dag anvendes enten klorhexidin eller jod / povidone-jod.