Maleri af Madeleine Pyk

Historien om kontaktlinser

Hvis man er nærsynet, langsynet eller har bygningsfejl, så anvender man briller eller kontaktlinser for at se bedre.

Middelalderen

Den første ide til kontaktlinse kommer fra Leonardo da Vinci, som i Codex of the Eye, Manual D beskriver, hvorledes man kan ændre hornhindens refraktion ved at enten have hovedet i en bowle med vand eller have vandfyldte halvkupler spændt over øjnene. Det var selvfølgelig helt upraktisk og blev aldrig brugt af nogen. Op gennem middelalderen kom der flere modifikationer af denne oprindelige ide – men alle ret klodsede og umulige i praktikken.

Adolf Gaston Eugen Fick var den første, der fik lavet et par nogenlunde brugbare kontaktlinser i 1888. Disse var lavet af glas og så store at de støttede på sclera (det hvide af øjet) og derfor hvælvede henover hornhinden. Mellemrummet mellem hornhinde og linse blev fyldt med en sukkeropløsning. Linserne kunne anvendes i et par timer ad gangen. De blev ikke nogen stor succes. Denne konstruktion blev der finpudset på i de første årtier af 1900 tallet.

Kontaktlinser på hornhinden

De første kontaktlinser, som støttede på hornhinden  – og dermed var mindre end de tidligere – kom i 1949. Fra ca 1960 blev glaslinserne erstattet af plastiklinser. Man anvendte acryl (PMMA), som er meget lettere end glas. De kunne anvendes i op til 16 timer per dag. De havde den ulempe, at der ikke kom ilt igennem til hornhinden. Fra slutningen af 1970’erne kom der hårde kontaktlinser, der kunne slippe ilt igennem. Disse hårde linser var mere skånsomme for øjnene.

Bløde kontaktlinser

De første bløde kontaktlinser af hydrogel blev godkendt af FDA i 1971. De havde da allerede været på det europæiske marked nogle år. De blev hurtigt mere populære end de hårde linser, da de var betydeligt mere komfortable at anvende. De er i årenes løb blevet forbedret med hensyn til at slippe ilt igennem. I 1998 kom de første silicone hydrogel linser. Disse tillader endnu mere iltgennemstrømning end hydrogel-linserne.

 Hvor lang tid

Engangs kontaktlinser  har været anvendt siden 1970’erne. Efter anvendelse nogle timer / en hel dag tages de ud og smides væk.

Måneds linser tages ud til natten og renses i speciel rensevæske hvorefter de opbevares i specialetui. De anvendes dagligt i en måned, hvorefter de smides væk.

Langtidslinser af de nyere typer, der er meget ilt-permeable anvendes af nogle i op til 14 dage ad gangen (dag og nat). Derefter tages de ud og smides væk.

Ulemper for øjet

Kontaktlinser er en barriere for hornhindens ilt-optagelse. Derfor har de seneste årtiers forskning været rettet mod at fremstille linser, der slipper mest muligt ilt igennem. Kontaktlinser er også et fremmedlegeme i øjet, som kan fremme vækst af bakterier eller svamp. Specielt hvis man håndterer dem under dårlig hygiejne eller anvender dem længere end anbefalet. Kontaktlinser kan også mekanisk skade øjets overflade, hvis der er revner eller sprækker i dem. Eller man kan utilsigtet skade øjets overflade, når man sætter linserne i eller tager dem ud.

Hvis linserne er dårligt tilpasset, kan de skade blodforsyningen af øjets overflade. Lang tids brug kan udløse sygdom af øjenlågets inderside, som gør, at man er nødt til at holde en længere pause fra linser.

Anvendelse af kontaktlinser kan blive mere besværligt med alderen, når øjnene bliver mere tørre.

Copyright Richardt Hansen