Glaslegemet
Glaslegemet (Corpus Vitreum) er den gennemsigtige gel, som udfylder øjet. Det består af af vand (99%), hyaloronsyre og collagene fibriller. Det er næsten helt sfærisk. Dog er forreste ende konkav hvor den giver plads til linsen.
Struktur
Glaslegemet er ikke homogent. Den yderste del kaldes cortex. Cortex består af tæt pakkede collagen fibriller som er mere fast i strukturen. Alleryderst er en tynd membran. Den inderste mest centrale del af glaslegemet er vandtynd. Den yderste tynde membran ligger fast mod den forreste del af nethinden og mod strålelegemet. Den er også fast mod makula bagerst i nethinden samt omkring de store nethindekar og omkring synsnerve-hovedet (Papillen). Glaslegemet fungerer som et netværk, der omgiver og stabiliserer vand.
Lobuleret
Den hollandske øjenlæge Jan Worst har forsket i glaslegemets struktur. I 1987 lykkedes han med at frilægge et helt glaslegeme, som han derefter opbevarede som en vandmand i et glas vand. Han sprøjtede farvestof ind i glaslegemet og kunne derved påvise en lobulær struktur næsten som en blomsterkrone.
Forandringer
Hos børn og unge er glaslegemet ret homogent og fast i strukturen. I livets løb disintegrerer gelstrukturen, hvorved den centrale vandlomme bliver større og der dannes flere lommer af vand. Glaslegemet bagerst i øjet løsner fra macula, hvilket kan give anledning til opaciteter og slør, VTM (Vitreomaculær traktion) og dannelse af et makulahul. Den kan også i sjældne tilfælde give anledning til glaslegemeblødning, hvis tilhæftningen på et kar river hul på karret. I værste fald kan løsningen af glaslegemet rive hul på nethinden og dermed fremkalde en nethindeløsning.
Fysiologi – funktion
Glaslegemet støtter nethinden, som holdes på plads. Det har dog mindre betydning, da nethinden også bliver siddende, hvis glaslegemet er fjernet med operation (vitrektomi). Dernæst er det en diffusionsbarriere mellem den forreste del af øjet og den bagerste del af øjet. Der sker således ikke nogen oxiderende processer af linsen fra nethinden. Ligeledes vil øjendråber, som jo gives i øjets forreste del, have svært ved at nå nethinden. Hvis der er foretaget vitrektomi (fjernelse af glaslegemet), så starter der en oxiderende proces i linsen, som i løbet af et par år medfører tæt grå stær.