Øjne der løber i vand = Tåreflod
Tårevæsken er en fugtig film, der dækker hornhinden. Hornhinden er meget følsom og udtørring er smertefuld. Inden man overhovedet når til at ”blive tør” på hornhinden vil en automatisk reflex dog allerede have sat gang i produktion af tårevæske fra den store tårekirtel, som findes inde bag det øverste øjenlåg. Det er en kirtel, der producerer saltvand.
Normalt er tårevæsken sammensat af saltvand, slim og fedt, som netop laver en smørende film, der spredes ud over hornhinden, når man blinker. Slim og fedt produceres i en hel række af små kirtler, som ligger på øjenlågenes kant.
Hvis øjet bliver tørt, så vil den store tårekirtel via refleks sætte gang i saltvandsproduktionen. Men fedt- og slim-produktionen er ikke styret af denne refleks. Og den ekstra tårevæske smører derfor ikke specielt godt, da den således bliver for tynd. Hvilket igen skubber på refleksen om mere saltvand. Dette er anledningen til, at patienter med tørre øjne ofte kommer og klager over, at øjnene løber i vand.
En måde at bryde denne refleks på er ved at anvende såkaldte kunstige tårevæske-dråber, der kan købes uden recept på apoteket. Sådan kunstig tårevæske indeholder substanser, der gør væsken mere fed og som derfor smører. Sådanne dråber findes i mange forskellige former, som er mere eller mindre smørende. Det er helt ufarligt at prøve sig frem med disse håndkøb mediciner. Og man kan ikke overdosere.
Tårekanalerne
Normalt set løber overskydende tårevæske gennem de såkaldte tårekanaler. Kun hvis det er en meget rigelig tåreproduktion, vil dette ”afløb” ikke slå til. I det tilfælde løber tårerne ud over øjenlågskanterne og ned over kinden.
Tårekanalerne starter med de smalle tårekanalikler, som starter næsten inde ved næsesiden af øjenlågene. Åbningerne ligger helt ind mod øjet, og når man blinker skabes der en pumpefunktion, som hjælper til med at fjerne tåreoverskuddet fra øjet. Kanaliklerne munder ind i tåresækken som ligger under huden helt inde ved næseryggen. Tåresækken munder ud i næseslimhinden. Det er derfor at næsen begynder at løbe i vand, hvis der er rigeligt tåreflod. Hvis altså tårekanalsystemet virker. Hvis der af en eller anden grund er stop i tårekanalerne, så kan tårevæsken kun komme væk fra øjet ved at løbe ud over kinden. Og så løber det naturligvis ikke i næsen. Tårekanalerne kan f.eks. stoppe til, hvis der kommer infektion i dem.
I min klinik kan jeg teste om tårekanalerne er tilstoppede. Det gøres ved at skylle saltvand ind gennem tårekanaliklens munding, hvorved man hurtigt kan mærke om det løber ned i næsen/halsen. Hvis det er tilstoppet vil det næste skridt være at få foretaget en tårevejssondering, som jeg ikke laver i min klinik, men som jeg naturligvis kan henvise til at få lavet på Rigshospitalets øjenafdeling.
Øjenlåget kan forårsage tåreflod
Hvis det nederste øjenlåg bliver for slapt, så kan det første symptom herpå være tåreflod, fordi tårekanaliklens åbning kommer til at hænge lidt ud og dermed ikke røre øjet. Dermed kommer overskydende tårevæske til at løbe ud over øjenlågskanten i stedet for at løbe i tårekanalen. Dette er en tilstand som kan rettes med en lille operation.