Indlæg

Vitrektomi

I sidste uge skrev jeg om komplikationen hul i linsesækken ved grå stær operation. Det indtræffer i ca 2% af grå stær operationer – dog med stor spredning alt efter kirurgens erfaring. Personligt har jeg lavet hul i linsesækken i 1 ud af de seneste 6000 operationer. Ved ca. halvdelen af disse komplikationer, vil det være nødvendigt at foretage en kompletterende vitrektomi, som beskrives i dette indlæg

Vitrektomi

Vitrektomi betyder fjernelse af glaslegeme. Glaslegemet er den gelesubstans, der udfylder øjet. Den ligger bag linsen og foran nethinden. Ved grå stær operation fjerner man ikke noget glaslegeme. Medmindre man får hul på linsesækken. I ca. halvdelen af de tilfælde, hvor der går hul på linsesækken, vil der komme glaslegeme frem gennem dette hul. Det er men nødt til at fjerne ved en såkaldt forreste vitrektomi. I en mindre del af disse tilfælde, vil der desuden være linserester, der synker ned i glaslegemet igennem det opståede hul. Disse linserester fjernes meget sikkert med en såkaldt bagerste vitrektomi (se nedenfor).

Vitrektom

Hvis man skal operere glaslegemet i øjet anvender man en såkaldt vitrektom. Glaslegemet er en sej geleaktiv substans lidt som en rå æggehvide.  Man kan ikke bare suge et stykke væk, da den har stor sammenhængskraft. Så hvis der skal fjernes noget glaslegeme, skal man både suge og samtidig skære eller klippe ved sugerørets munding. En vitrektom er et sugerør med indbygget guillotine, som hele tiden klipper i rørets munding.

Bagerste vitrektomi

En planlagt operation af glaslegemet vil altid blive udført som en såkaldt bagerste vitrektomi. Her bedøves øjet først i overfladen, og derefter laves 3 små huller nogle mm bagved hornhinden ude i øjets hvide (sclera). Hullerne laves præcis, hvor der ikke er nethinde indenfor og samtid ikke særlig mange blodkar. Det ene hul bruges til vitrektomen, det andet hul er til et skyllerør, så man får lige så meget væske ind, som man tager glaslegeme ud. Det tredje hul er til en mini pencil lygte. Man kan derudover ved behov bruge åbningerne til specialinstrumenter f.eks laser, saks og pincet. Bagerste vitrektomi kan f.eks anvendes til at fjerne uklarheder i glaslegemet. Operationen udføres af specialuddannet øjenkirurg på universitetsklinikker og enkelte andre specialafdelinger. Det er en meget sikker øjenoperation.

Forreste vitrektomi

Forreste vitrektomi foretages i forbindelse med en grå stær operation, hvis der er gået hul i linsesækken. Der kan i den forbindelse være behov for at fjerne glaslegeme, som er kommet frem gennem det hul, der er opstået. Forreste vitrektomi er således en akutoperation, der ikke er planlagt. Formålet med forreste vitrektomi er at fjerne al glaslegeme foran linsemembranet, inden den kunstige linse sættes på plads. Den kunstige linse lukker derefter hullet i linsesækken.

Komplikationer ved forreste vitrektomi

Den mest almindelige komplikation ved forreste vitrektomi er, at der stadig er glaslegeme foran linsen. Det vil være strengeformet og give anledning til sammentrækninger, der på sigt kan trække mere glaslegeme frem og i værste fald lave træk på nethinden. Sådanne strenge kan, hvis de er små, klippes over med en speciel laser. Hvis de derimod er større, er man nødt til at lave en bagerste vitrektomi og dermed trække glaslegemet tilbage bag linsen.

Linserester i glaslegemet

Hvis en del eller det meste af linsen er sunket gennem hullet i linsesækken, så vil patienten efterfølgende blive henvist til bagerste vitrektomi, hos en kirurg, der er specialist i bagerste vitrektomi. De allerfleste patienter, der kommer ud for grå stær kirurgi med efterfølgende vitrektomi, vil ende med et godt synsresultat. Men helingstiden vil ofte være noget længere, end hvis det var en ukompliceret grå stær operation.

Copyright Richardt Hansen

Makulahul

Makulahul

Makulahul

Gennemgribende makulahul

Makulahul er en relativ hyppig årsag til ensidig synsnedsættelse. Et makulahul går igennem hele retina ned til pigmentepitelet. Der findes også lamellære huller som ikke går igennem alle nethindens lag. Disse lamellære huller kan evt. udvikle sig til et makulahul. Resten af dette indlæg handler om gennmgribende makulahuller. Disse inddeles efter deres størrelse: Et lille makulahul har en diameter mindre end 250 mikrometer, medium er 250-400 mikrometer mens store huller er over 400 mikrometer.

Hvem får makulahul?

Typisk er patienten en kvinde i 60-70 års alder. Risikoen for at det andet øje også udvikler et makulahul er ca 10% indenfor de nærmeste 5 år.

Hvordan opstår makulahuller?

Glaslegemt inde i øjet er en “gelemasse” med membraner. Det yderste membran på glaslegemet løsner hos de fleste mennesker i løbet af livet. Det kan give gener i form af slør og sorte pletter i synsfeltet. Nogle gange er der “sammenvoksninger” af glaslegememembranet og makula, således at glaslegemet, når det løsner fra nethinden, kan  trække hul i den centrale makula. Slag mod øjet kan også medføre dannelse af makulahul.

Symptomer

Glaslegememembran

Bagerste membran af glaslegemet

Da hullet i nethinden sidder midt i synscentrum, så er patientens syn ofte stærkt nedsat. Makulahullet udvikles dog ofte gradvist over tid, og da det andet øje ofte ser godt, kan tilvænning til det dårligere syn gøre, at det opdages tilfældigt, når man kommer til at holde for det gode øje. Der kan være såkaldte metamorfopsier (lige linjer krummer eller krøller).

Diagnosen stilles

Øjenlægen kan ved indsyn i øjet direkte se macula-hullet. Nu hvor alle øjenlæger har et kamera, der tager OCT billeder, så kan makulahullet fotograferes og dermed også vises for patienten på computerbilledet.

Forløb og behandling

Ca 10% af makulahullerne heler spontant. Det er specielt de små maculahuller (<250mikrometer) der heler. Kirurgisk behandling med vitrektomi og peeling af ILM (det tynde membran, der ligger ind mod glaslegemet på nethinden), vil få op mod 100% af maculahullerne til at hele indenfor måneder. Synsresultatet vil hos de fleste være bedre end 0,5.

Se også indlæg om epiretinal fibrose.

Copyright Richardt Hansen