Indlæg

Grå stær i den kunstige linse

Grå stær igen

Nu har jeg i mine blog indlæg skrevet, at man ikke kan få grå stær igen. Man kan derimod få efterstær, læs her. Men det sker faktisk en sjælden gang, at det materiale, som den kunstige linse er lavet af, bliver uklart. Det kan man egentlig godt kalde grå stær igen.

Materialet

Den kunstige linse er oprindeligt lavet af PMMA (Poly methyl met acrylat) også kaldet plexiglas. Se historien om den kunstige linse her. De seneste 30 år har man anvendt en speciel udformning af PMMA, som hedder hydrofob acryl. Hydrofob betyder at vand preller af på materialet. Det er bøjeligt modsat den oprindelige PMMA linse. Det har vist sig at være et fantastisk linsemateriale uden nævneværdige bivirkninger. Der er mange millioner mennesker, der nu er opereret med sådanne kunstige linser. De forskellige firmaer har strukturelle forskelle i deres acryl, hvilket kan ses i undersøgelseslampen. Men det har ikke givet anledning til forskel i patienternes syn.

Hydrofil acryl

For ca 20 år siden begyndte nogle at lave kunstige linser i hydrofil acryl. Det er en acryl, som gerne vil have vand på overfladen. Materialet har et højere brydningsindex, og den kunstige linse kan derved laves tyndere end den hydrofobe acryllinse. Dermed kan man lave operationsåbningen endnu mindre. En hydrofil linse kan laves til at komme ind gennem en åbning på 1 mm – den hydrofobe kræver en åbning på 2,2 mm.

Hydroview©

En af de første af disse hydrofile linser var fra et stort amerikansk firma, som fik linsen godkendt efter alle nødvendige protokoller, som krævet af FDA. Et års tid efter FDA godkendelsen begyndte der at komme opererede patienter tilbage, hvor denne Hydroview© linse var blevet opak hvid. Det tog synet fra patienterne, og de måtte opereres på ny. Den kunstige opake linse blev erstattet den med en ny klar linse. Da det ikke var alle Hydroview linser, som blev hvide, begyndte detektivarbejdet med at finde ud af, hvorfor nogle linser blev hvide.

Liliana Werner

De hvide linser blev sendt ind til en øjenpatolog i USA, Liliana Werner, som brugte megen tid på at undersøge linserne samt at sammenholde operationsprotokollerne fra operationerne. Liliana Werner fandt snart ud af, at der var et særkende ved disse operationer. Ved operationen var der altid anvendt Viscoat©, som er et bestemt viskoelastika. Det var aldrig Healon©, Provsic©, Discovisc© eller nogen af alle de andre viskoelastika.

Speciel viskoelastika

Viscoat© udmærker sig ved at være en special tyk variant af viskoelastika, som man med fordel anvender ved nogle grå stær operationer. Eftersom den er ret tyk i konsistens, så er den sprøjte, som den leveres i, beklædt med et mikrometertyndt lag af silikone på indersiden af sprøjten. Dette for at det skal glide lettere i stemplet, når det sprøjtes ud. Det viste sig, at hvis bare en mikroliter stor silikonedråbe kom i berøring med Hydroview©-linsen, så satte det en kemisk reaktion i gang, der i løbet af et par år gjorde linsen hvid.

Der kom advarsler ud om dette, og Hydroview© blev ret hurtigt trukket tilbage. På trods af at det faktisk var en udmærket linse.

Jeg har personligt anvendt Hydroview© linser, da jeg arbejdede i Halmstad. Men anvendte aldrig Viscoat, og ingen af mine patienter oplevede derfor nogen komplikationer. En kollega anvendte derimod linsen sammen med Viscoat© før dette blev kendt. De patienter kom tilbage og fik skiftet den hvide linse.

Copyright Richardt Hansen

Grå stær igen?

Operation for grå stær igen?

Der er sommetider nogen, der spørger mig, om man kan blive opereret for grå stær igen.
Der er tre helt forskellige anledninger til dette spørgsmål:

  1. Den første er: Kan man få grå stær igen, når den en gang er opereret væk? Og svaret på det er nej. Man kan få efterstær, men det er noget andet.
  2. Den anden anledning er et spørgsmål, om den kunstige linse på et eller andet tidspunkt bliver uklar og om den  derfor skal skiftes ud.
  3. Tredje anledning er, at patienten ikke er helt tilfreds med operationens resultat og derfor gerne vil have skiftet den kunstige linse til en, der er bedre.

Uklare kunstige linser

Det er faktisk sket, at kunstige linser er blevet uklar og derfor måtte udskiftes. Det seneste eksempel var en serie af linser, der var såkaldt hydrofile i stedet for de gængse, som er hydrofobe. Det var en ændring i materialet, som gav et højere refraktivt indeks, således at den kunstige linse blev endnu tyndere. Den kunne dermed komme i en endnu mindre operationsåbning. Linsen nåede igennem alle test og var godkendt af FDA til anvendelse i USA. Det viste sig efter nogle år, at linsen langsomt blev hvid og uigennemsigtig. Det medførte udskiftning af en hel del af de hydrofile linser. Og denne linse blev senere taget af markedet.

Den akryl-linse, jeg anvender i min klinik, er lavet af et materiale, som nu har været anvendt i mere end 30 år og er opereret ind i adskillige millioner patienter, uden at der er set nogen misfarvning eller andre bivirkninger.

Utilfreds med refraktion

Hvis patienten er utilfreds med at være blevet nærsynet, langsynet eller fået større bygningsfejl, så kan man godt lave operationen om. Der er flere valgmuligheder. Man kan rette nærsynethed og bygningsfejl med laser-behandling af hornhinden. Man kan rette alle refraktionsfejl med en udskiftning af den kunstige linse. Eller man kan rette nærsynethed og langsynethed med en såkaldt piggyback linse. Det sidste betyder, at man sætter en ekstra kunstig linse ind i øjet, for at gøre refraktionen perfekt efter patientens ønske. Det er et hurtigt og relativt lille indgreb – hvor man ofte kan anvende de oprindelige operationsåbninger, så der ikke skal laves flere “huller” i øjet.

Udskiftning af den indsatte linse

Det er et lidt større indgreb at udskifte den indsatte kunstige linse. Først skal den løsnes inde i øjet. Det gør man med anvendelse af en speciel tyk gele-substans. Derefter skal den kunstige linse klippes i stykker inden i øjet, så man kan tage de enkelte dele ud med en fin pincet uden at udvide operationsåbningen. Og til slut sætter man så en ny kunstig linse ind. Det er altsammen et pillearbejde og tager ca. lige så lang tid som den oprindelige grå stær operation (10-15 minutter).

Piggyback linse

At sætte en ekstra kunstig linse ind i øjet startede med, at nogle patienter, der var meget langsynede egentlig skulle have en så stærk linse indsat efter grå stær operation, at det ikke kunne lade sig gøre med en enkelt linse. Der er helt enkelt en grænse for, hvor stærk en linse man kan slibe. Men det problem kunne man komme omkring ved at sætte 2 eller flere kunstige linser ind ved operationen. Der er rigelig plads til det. Den naturlige linse er ca 5 mm tyk og en kunstig linse er ca 0,5 mm tyk. Senere begyndte man så at sætte en ekstra kunstig linse ind foran den først indsatte linse, for at korrigere evt. rest nærsynethed eller rest langsynethed.

Risiko ved gentagne operationer

Man skal være varsom med, hvor mange gange man opererer et øje. Risikoen for nethinden stiger lidt for hver operation. Man bør opfatte en øjenoperation som et traume mod øjet. Og jo flere traumer, jo større risiko for, at der kan komme en nethindeløsning. Så man skal virkelig overveje, om man vil tage en ekstra risiko. Eller om man hellere vil undgå risikoen og i stedet anvende briller eller kontaktlinse for at korrigere en evt rest nærsynethed/langsynethed.

Udmåling til den kunstige linse

Ved grå stær operationer før 1999 foretog man udmåling til den kunstige linse med ultralyds-apparat. Der var en vis usikkerhed i resultatet, og derfor var det ikke helt ualmindeligt, at patienten blev en anelse mere nærsynet eller langsynet i forhold til, hvad man havde sigtet mod. De patienter kan med fordel få rettet dette idag med en piggyback linse.

Efter 1999 hvor Zeiss revolutionerede udmåling af den kunstige linse med deres IOL-Master, så er det nu noget mere sjældent med større nærsynethed / langsynethed efter en grå stær operation. Men der er da stadig patienter, som bliver lidt mere afhængige af briller, end det var tilsigtet. Også i de tilfælde er det enkelt at lave en piggyback operation.

Copyright Richardt Hansen