Tag Archive for: Tørre øjne

Røde øjne i sommervarmen

Der er mange, der får irriterede øjne når det er så varmt som nu. Man får røde øjne.  Slimhinden i øjet tørrer mere ud når der fordamper mere tårevæske pga. varmen. Man sveder og det klør mere end når det er mere tempereret. Ofte kommer man til at gnide sig mere i øjnene og det indebærer i sig selv en let øget risiko for at øjnene bliver røde og irriterede. I værste fald får man gnedet nogle bakterier ind i øjet og det kan medføre en øjenkatar med puds.

Badning

Vejret får os til at gå mere i vandet. Både ved stranden og i poolen/svømmebassinet. Mange – specielt børn – svømmer med åbne øjne under vand. Dette er også med til at irritere slimhinderne i øjnene, som kan blive røde. Jeg har for længst opdaget at mine øjne bedst kan lide at jeg anvender svømmebriller, som jo beskytter mod badevandet.

Længe oppe

De varme sommeraftener indbyder til at man sidder længe oppe og måske sover man noget mindre end vanligt. Og måske bliver der også drukket lidt mere alkohol i feriedagene. Alt dette er også med til at give rødsprængte øjne.

Hvad kan man gøre?

Skal man gøre noget i det hele taget? Hvis der ikke er puds og synet ikke er påvirket og hvis der ikke er smerter, så er det bare at se an uden nogen egentlig behandling. Man kan altid lindre øjnene med kunstig tårevæske. Sådan væske fås som håndkøbsmedicin uden recept. Der er mange forskellige typer at vælge imellem. Jeg plejer at anbefale dråber uden konserveringsmiddel – da konserveringsmiddel jo i sig selv kan irritere og give røde øjne. Spørg apotekeren

Specialdråber mod røde øjne

Der er ikke- godkendte øjendråber, som kan gøre øjnene mindre røde. For en del år siden var Zincfrin godkendte øjendråber i Danmark. Men ulemperne med disse dråber var, at de også gjorde pupillen lidt større, og de kunne få trykket i øjet til at stige. De findes derfor ikke længere i Danmark. Man kan i mange amerikanske lande frit købe øjendråber i kiosken som “bleger” øjnene. Man skal dog være varsom med at anvende dem, da de netop har samme bivirkninger som Zincfrin.

Hvornår skal man bestille tid hos øjenlægen ved røde øjne?

Hvis der sammen med de røde øjne også er dårligere syn og/eller smerter vil det være en god ide at bestille tid hos øjenlægen. Hvis der er puds i øjnene og normalt syn vil det ofte række med en undersøgelse og evt. recept hos den praktiserende læge.

Mine billeder

Normalt har jeg billeder af de kunstværker jeg i tiden har købt. Nogle af dem har jeg også solgt igen. En anden af mine passioner er smukke biler. Billedet til sommerens røde øjne er min 22 år gamle Jaguar, som jeg lige har holdt ferie i uden tag. En helt fantastisk ferie.

Copyright Richardt Hansen

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

Øjne der løber i vand = Tåreflod

Tårevæsken er en fugtig film, der dækker hornhinden. Hornhinden er meget følsom og udtørring er smertefuld. Inden man overhovedet når til at ”blive tør” på hornhinden vil en automatisk reflex dog allerede have sat gang i produktion af tårevæske fra den store tårekirtel, som findes inde bag det øverste øjenlåg. Det er en kirtel, der producerer saltvand.

Normalt er tårevæsken sammensat af saltvand, slim og fedt, som netop laver en smørende film, der spredes ud over hornhinden, når man blinker. Slim og fedt produceres i en hel række af små kirtler, som ligger på øjenlågenes kant.

Hvis øjet bliver tørt, så vil den store tårekirtel via refleks sætte gang i saltvandsproduktionen. Men fedt- og slim-produktionen er ikke styret af denne refleks. Og den ekstra tårevæske smører derfor ikke specielt godt, da den således bliver for tynd. Hvilket igen skubber på refleksen om mere saltvand. Dette er anledningen til, at patienter med tørre øjne ofte kommer og klager over, at øjnene løber i vand.

En måde at bryde denne refleks på er ved at anvende såkaldte kunstige tårevæske-dråber, der kan købes uden recept på apoteket. Sådan kunstig tårevæske indeholder substanser, der gør væsken mere fed og som derfor smører. Sådanne dråber findes i mange forskellige former, som er mere eller mindre smørende. Det er helt ufarligt at prøve sig frem med disse håndkøb mediciner. Og man kan ikke overdosere.

Tårekanalerne

Normalt set løber overskydende tårevæske gennem de såkaldte tårekanaler. Kun hvis det er en meget rigelig tåreproduktion, vil dette ”afløb” ikke slå til. I det tilfælde løber tårerne ud over øjenlågskanterne og ned over kinden.

Tårekanalerne starter med de smalle tårekanalikler, som starter næsten inde ved næsesiden af øjenlågene. Åbningerne ligger helt ind mod øjet, og når man blinker skabes der en pumpefunktion, som hjælper til med at fjerne tåreoverskuddet fra øjet. Kanaliklerne munder ind i tåresækken som ligger under huden helt inde ved næseryggen. Tåresækken munder ud i næseslimhinden. Det er derfor at næsen begynder at løbe i vand, hvis der er rigeligt tåreflod. Hvis altså tårekanalsystemet virker. Hvis der af en eller anden grund er stop i tårekanalerne, så kan tårevæsken kun komme væk fra øjet ved at løbe ud over kinden. Og så løber det naturligvis ikke i næsen. Tårekanalerne kan f.eks. stoppe til, hvis der kommer infektion i dem.

I min klinik kan jeg teste om tårekanalerne er tilstoppede. Det gøres ved at skylle saltvand ind gennem tårekanaliklens munding, hvorved man hurtigt kan mærke om det løber ned i næsen/halsen. Hvis det er tilstoppet vil det næste skridt være at få foretaget en tårevejssondering, som jeg ikke laver i min klinik, men som jeg naturligvis kan henvise til at få lavet på Rigshospitalets øjenafdeling.

Øjenlåget kan forårsage tåreflod

Hvis det nederste øjenlåg bliver for slapt, så kan det første symptom herpå være tåreflod, fordi tårekanaliklens åbning kommer til at hænge lidt ud og dermed ikke røre øjet. Dermed kommer overskydende tårevæske til at løbe ud over øjenlågskanten i stedet for at løbe i tårekanalen. Dette er en tilstand som kan rettes med en lille operation.

Copyright Richardt Hansen