Opticus neuritis
Opticus neuritis er en inflammation i synsnerven (=nervus opticus). Alt efter beliggenheden i nerven inddeles opticus neuritis i Opticus Papillitis, Retrobulbær Neuritis eller Neuroretinitis. Ved den førstnævnte Papillitis er nervehovedet, som ses, når man kigger ind i øjet, inflammeret. Ved den retrobulbære neuritis er inflammationen længere bag nervehovedet og inflammationen ses derfor ikke umiddelbart ved indsyn i øjet. Ved neuroretinitis er det både synsnervehovedet og nervefibrene i nethinden, der er inflammerede, hvilket man kan se ved at kigge ind i øjet.
Resten af dette blogindlæg vil handle om den retrobulbære neuritis, som er langt den hyppigste opticus neuritis.
Demyelinisering
Nervefibrene i kroppen er som elektriske ledninger. De fleste er med isolering omkring. Elektriske ledninger er som oftest omgivet af plastik. Nervefibre er som oftest omgivet af myelin. Myelin er meget fedtrige celler (Oligodendrocytter og Schwan celler). Ledningshastigheden i nervefibre omgivet af myelin er væsentlig højere end nervefibre uden myelin. De allerfleste tilfælde af opticus neuritis er forårsaget af, at nervefibrene mister sit myelin. Det sker ved, at nogle af kroppens egne celler, macrofager og mikroglia, spiser (=fagocyterer) myelinet, hvorefter andre celler, såkaldte astrocytter, i stedet danner fibrøse lag ( såkaldte plaques).
Symptomer ved opticus neuritis
Hurtigt indsættende synsnedsættelse på et øje. Somme tider ubehag og smerter i og omkring det ramte øje i nogle dage omkring sygdomsdebut’en. Nogle patienter oplever små lysglimt i det ramte øje. Der kan også være hovedpine og ømhed i øjet.
Undersøgelse ved opticus neuritis
- Synsnedsættelse til 0,1-0,3 eller værre
- Undersøgelse af farve-syn viser, at dette er defekt
- Synsnerven ser ofte helt normal ud ved indsyn i øjet, da de fleste er den såkaldt retrobulbære neuritis (se ovenfor)
- Synsfeltsdefekter
Forløb af opticus neuritis
I starten forværres synet hurtigt over dage til uger, hvorefter det bedres igen. I begyndelsen af bedringen sker den hurtigt. Typisk sker helingen indenfor nogle uger, men forløbet kan strække sig over måneder. Over 90% opnår forbedring til synsstyrke 0,7 eller bedre. Der kan dog ses vedvarende farvesyns-defekter. Synsnervens hoved vil ofte blive mere bleg som følge af atrofi i synsnerven. Knap 10% udvikler en kronisk opticus neuritis med langsomt progredierende synstab til følge.
Hvem får opticus neuritis
Der er en overvægt af kvinder i forhold til mænd (75% af patienterne er kvinder). Sygdommen ses typisk i 20-30-40 års alder, og der er en risiko for recidiv – det vil sige nye anfald. Der er en risiko for, at patienter med opticus neuritis senere i livet udvikler sygdommen dissemineret sclerose (=multiple sclerose, eller slet og ret sclerose).
Dissemineret sclerose
Dissemineret sclerose er en demyeliniserende sygdom, hvor hjernens og rygmarvens nervefibre kan miste sit myelin. Sygdommen er ofte anfaldsvis, og der kan være perioder med bedring. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og starter ofte i 30-40 års alder.
Opticus neuritis og sclerose
Efter et anfald af opticus neuritis er der en risiko på 50% for udvikling af dissemineret sclerose indenfor de næste 15 år. Man kan vurdere risikoen ved at foretage en kompletterende undersøgelse af hjernen med en såkaldt magnetrøntgen undersøgelse (MRI). Hvis denne undersøgelse viser plaques-læsioner (se ovenfor), så vil risikoen for at udvikle sclerose være større end 70%. Hvis der ikke ses plaques-læsioner vil risikoen være 25%.
Behandling af opticus neuritis
Der er set et lidt kortere sygdomsforløb, hvis der behandles med stor dosis binyrebark-hormon (kortison). Det er dog en behandling som indebærer rigtig mange bivirkninger, så det er ikke standard, at der behandles. Hvis det “raske” øje uden opticus neuritis har nedsat syn af anden anledning, kan det dog være indiceret med en behandling, der kan forkorte sygdomsforløbet.