Linsen inde i øjet er, som tidligere beskrevet, omsluttet af et basalmembran, som er ca 0,01 mm tykt. I periferien af linsemembranen er der en ring af såkaldte zonulatråde. Disse tråde er som et radiært net, hvorved linsen hænger i strålelegemet, corpus ciliare. Zonulatrådene har en diameter på ca 0,001 mm. De fæstner på linsemembranet i de perifere yderste 2 mm på forsiden og den yderste perifere mm på linsens bagside.
Linsens akkomodation
Som tidligere skrevet kan linsen ændre facon og dermed styrke. Det er specielt udpræget i barndommen/ungdommen, men aftager desværre i livets løb. Denne akkomodation finder sted ved at corpus ciliare populært sagt kan trække i zonulatrådene, så linsen bliver fladere.
Manglende zonulatråde
Der findes sygdomme hvor zonulatrådene kan mangle i en del af linsens omkreds. Det kan f.eks. ses ved Marfans syndrom. Slag mod øjet kan ligeledes få zonulatrådene til at briste i en større eller mindre del af linsens omkreds. Antallet af zonulatråde aftager desuden i livets løb
Fakodonisis
Hvis der mangler mange zonulatråde, kan øjenlægen ved en undersøgelse se, at linsen er decentreret. Nogle gange er linsen blevet så løs, at den vibrerer, når øjet bevæges. Det hedder fakodonisis.
Grå stær operation
Under en operation for grå stær vil det skyllevand kirurgen anvender spænde zonulatrådene. Hos de fleste patienter vil glaslegemet bag linsen dog støtte så meget, at trådene ikke strækkes noget nævneværdigt. Hos enkelte patienter er der dog ikke megen støtte bagfra. Det gælder f.eks patienter med meget store øjne (nærsynede), og i særdeleshed gælder det patienter, der har fået foretaget en bagerste vitrektomi. Hos disse patienter strækkes zonulatrådene meget, hvilket patienten ofte kan mærke som en ubehagelig trykken.
Manglende zonulatråde og grå stær operation
Hvis der mangler zonulatråde, kan linsen begynde at tippe ved en grå stær operation. Kirurgen kan da med små specielle hager hænge linsen fast under operationen. Inden den kunstige linse lægges ind, vil kirurgen da lægge en såkaldt kapselring ind i linsemembranet. Denne ring har en så stor diameter, at den presser linsekapslen fast mod strålelegemet. I princippet behøver der bare at findes zonulatråde i 1-2 klokketimer af hele linsens cirkumferens, for at linsen skal kunne sidde fast med sådan en kapselring. De små linsehager fjernes, når den kunstige linse er sat på plads.
Linsens konsistens
Linsen med grå stær kan have en konsistens fra blød gele over lidt fastere i midten til en meget hård brunlig linse. De forskellige konsistenser kræver forskellige operationsteknik. Ved den meget hårde brune linse er kunsten at anvende mindst muligt ultralyd for at knuse linsen og dermed lave mindst påvirkning af endotelcellerne i hornhinden. Samtidig må der ikke trykkes unødigt på linsen, mens man “graver sig ned i den” med ultralyden – for ellers beskadiges zonulatrådene, som desuden ofte er svagere hos patienter med den type linse.
Helt løs linse
Hvis zonulatrådene brister helt, er det ikke muligt at fæstne den kunstige linse i linsesækken alene. I det tilfælde kan man sy en kunstig linse fast ved en senere operation. Eller man kan ved en senere operation fæstne en speciel type af kunstig linse til regnbuehinden. I ældre tider anvendte man også en såkaldt forkammerlinse. Den blev sat ind under hornhinden men foran regnbuehinden.