Indlæg

Forholdsregler efter grå stær operation

Forholdsregler efter grå stær operation

Efter grå stær operation – uden nogen komplikationer under operationen – må du leve helt normalt. Du må bøje dig ned og løfte lige så meget, du plejer. Lav endelig gymnastik og hold dig i gang. Hvis du kommer til at gnide dig i det nyopererede øje, så sker der heller ingen ulykker. Men øjet er naturligvis ømt.

Svømmehal?

Der er dog en enkelt ting, du skal lade være med: Gå ikke i svømmebassin før 2 uger efter operationen. Klorvandet i bassinet er ikke godt for et operationssår. Der sker derimod intet ved at gå i det sædvanlige brusebad. Vaske hår er også tilladt. I det hele taget er det vigtigt at holde en god hygiejne – også når man er nyopereret.

Arbejde?

Man må gerne arbejde efter en grå stær operation. Løft og anstrengelser skader ikke øjet. Men hvis du har brug for at køre bil i arbejdet, er det en god ide at vente med at genoptage arbejdet, indtil synet er blevet kontrolleret, så du er sikker på, at synet opfylder kravene for at køre bil. Ligeledes må man ikke køre bil med en forstørret pupil.

Øjendråber

Efter grå stær operationen skal du anvende øjendråber. I min klinik er det Softacort eller Maxidex og Acular, som anvendes. Førstnævnte er svage kortisondråber. De skal dryppes i det opererede øje 3 gange dagligt, indtil der ikke er flere dråber. Acular er NSAID dråber, der skal dryppes 3 gang dagligt, indtil flasken er tom.

Softacort / Maxidex anvendes for at forhindre inflammation af regnbuehinden.  Acular anvendes for at formindske risikoen for hævelse i nethinden efter operationen.

”Jeg har læst at man skal holde sig i ro?”

Mange af mine patienter har set information fra sygehusafdelinger og andre kirurger, hvor der står at man ikke må løfte m.v. Og det er rigtigt, at det må man ikke, hvis der har været komplikationer, eller hvis man er opereret med ældre teknik. Mange brochurer omkring grå stær operation er skrevet i 90’erne eller tidligere, og så har man bare opdateret sproget lidt, men ikke ellers taget stilling til indholdet.

Hvorfor måtte man ikke løfte?

Tidligere blev man opereret med en teknik, hvor åbningen/såret i øjet var stor. Patienten blev derfor syet. Indtil såret var vokset sammen, var der en lille risiko for, at såret kunne springe op, hvis der kom for meget tryk mod øjet – som f.eks. ved tunge løft. Med den moderne operationsteknik er åbningen, som man laver ved operationen, kun ca 2 mm, og den er konstrueret som en ventil, der lukker, når operationen er færdig. Der er derfor ingen syning. Jeg har set patienter, der har fået voldsomt slag mod det nyopererede øje. Selv ved sådan kraftig vold holder operationssåret tæt. Med den gamle teknik derimod vil slag mod øjet selv flere år efter operationen bevirke, at operations-såret springer op igen. Vi så det ved ca 1 per 1000 i Lund i begyndelsen af 90’erne.

Hvad med trykket i øjet efter en grå stær operation?

Under selve operationen er trykket nul, når man åbner øjet. Under skylningen/udsugning af linsen varierer trykket meget. Ved afslutningen af operationen kontrollerer jeg manuelt, at trykket er normalt. Indenfor de første 6-8 timer stiger trykket lidt, for derefter at vende tilbage til normalt.  Kortisondråberne Maxidex / Softacort kan hos enkelte få trykket til at stige. Det bliver normalt igen, når man slutter med dråberne

Kontrol dagen efter

Ved den ældre operationsmetode – samt hvis der har været komplikationer under operationen – skal man til kontrol dagen efter operationen. Den kontrol var/er nødvendig, for at se om operationssåret er tæt og for at se, at trykket i øjet er normalt. Med den moderne operationsteknik er kontrollen dagen efter ikke nødvendig.

Kontrol ca 1 uge efter

En evt. bakteriel infektion ved grå stær operation viser sig tidligst ca 5-6 dage efter operationen. Det er derfor strategisk smart, at få lavet en kontrolundersøgelse ca en uge efter operationen. Hvis alt i øvrigt ser helt normalt ud ved denne kontrol, behøves der ikke flere kontrolbesøg hos øjenlægen. Hvis der skal anvendes briller, kan patienten gå til optiker, når drypning med Softacort og Nevanac er slut. Hvis patienten derimod føler sig det mindste usikker, eller hvis synet bliver dårligere efter ugekontrollen, så er det vigtigt at ringe og få en ekstra kontrol. Jeg vil hellere se mine patienter én gang for meget end en gang for lidt!

Sand i øjet

Der er mange, der oplever en vis tørhed i operationsøjet, når de slutter med øjendråberne. Det kan føles som et sandkorn i øjet. Denne følelse vil sætte reflexen til tårekirtlen i gang. Så øjet kan godt løbe i vand, selvom det føles tørt. I de tilfælde plejer jeg at anbefale, at man køber såkaldt kunstige tårevæske-dråber. De fås i håndkøb på apoteket. Se i øvrigt de tidligere blog-indlæg om første døgn efter grå stær operation, samt Farver og Lys efter grå stær operation

Copyright Richardt Hansen

Pterygium

Pterygium og pinguecula

Ordene, der anvendes indenfor mit fag, er somme tider ret fremmedartede. Pterygium er et af disse. Det har altid givet mig associationer til flyvende øgler fra dinosaurus’ernes tid (pterodactyl’er). Fælles for disse lidt fremmede ord er første del af ordene ptero– som er græsk for vinge.

En vinge i øjet

Pterygium er en trekantet slimhindefold, der vokser ind over hornhinden fra siden. Det ligner dermed en lille gråhvid vinge, hvoraf betegnelsen pterygium. Det anses for at være en aktinisk forandring, hvilket betyder, at det er fremkaldt af solens stråler. Det er en degeneration af slimhinden, som opstår mest hos mennesker, der er udsat for meget sol. Derfor ses forandringen mest hos folk under varmere himmelstrøg. Men også hos landbrugsarbejdere og fiskere, der er meget ude i  solen. Tørre øjne er en medvirkende årsag.

Pterygium

Pterygium

Symptomer

Der vil næsten altid være nogen tørhed i øjnene og ellers mærkes forandringen ikke så længe den holder sig nogle mm inde over hornhindens kant. Sommetider vokser forandringen meget og kommer derved til at deformere hornhinden, så der bliver stor bygningsfejl (astigmatisme). Og i værste fald kan pterygium vokse sig helt ind i midten og dermed dække pupillen og synet. Slimhindefolden kan også blive inflammeret, hvilket medfører smerter og rødme.

Behandling

Så længe forandringen er diskret og ikke giver nogen synspåvirkning er det ikke nødvendigt at behandle et pterygium. I vores ende af verden vil patienten dog som oftest ønske forandringen fjernet af kosmetiske grunde. Hvis forandringen bliver så stor, at den giver bygningsfejl eller i øvrigt nedsætter synet, så bør den fjernes kirurgisk. Det er ikke helt ualmindeligt med recidiv. Specielt ikke fordi patienten jo som oftest stadig opholder sig meget i sol.

Operationstyper

Den oprindelige metode var at fjerne forandringen, hvorefter såret selv helede. Men her var der recidiv i op mod 80%, og recidivet var ofte mere aggressivt end den oprindelige forandring. En bedre metode er fjernelse af forandringen og så transplantation af slimhinden oven for hornhinden ned til det område, hvor pterygium’et er fjernet (autolog transplantation). Dette transplantat kan enten sys på eller limes på med biologisk lim.

Pinguecula

Der er en “fætter” til pterygium, som hedder pinguecula. Dette ord kommer fra det latinske pinguis som betyder fedt eller smørelse. Her er der ligeledes tale om en degeneration af slimhinden i øjet. Den viser sig som en lille gulgrå fortykkelse af slimhinden. Ses mest almindeligt ind mod næsen fra hornhinden af – men den kan også sidde på ydersiden fra hornhinden. Derimod vokser den aldrig ind over hornhinden. Forandringen giver ikke anledning til noget besvær bortset fra sukket foran spejlet, når man nu har opdaget endnu en af livets små forandringer.

Man kan principielt fjerne en sådan forandring med et lille indgreb. Men husk på, at der så kommer et lille ar i stedet. Der er næppe nogen andre, der bemærker et pinguecula end patienten selv. Så hvorfor skifte det ud med et ar?

Copyright Richardt Hansen

Allergi og grå stær operation

Allergi og grå stær operation

Jeg får somme tider spørgsmål om allergi og grå stær operation. Der er en stor del af befolkningen, som har allergi ikke bare mod pollen, men også mod forskellige materialer og mediciner.

Øjet er specielt

Kroppens immunsystem anvender blodet til at angribe fremmed materiale. Det giver sig udtryk i hævelse, varme, ømhed og rødme. Øjet er et ret specielt sanseorgan. Der er groft sagt en forreste del af øjet og en bageste del af øjet. Den bagerste del af øjet er rigt på blodkar og blodforsyning. Denne del er derfor  følsomt mod fremmed materiale. Den forreste del af øjet er derimod uden blodkar. Den forsynes med næringsvæske, der kommer fra blodbanen. Denne væske er filtreret i det såkaldte stråle-legeme, der er en ringstruktur inden i øjet. Denne struktur fortsætter ud i regnbuehinden. Blodkarrene i regnbuehinden er af en speciel beskaffenhed, som ikke ”slipper immunforsvarets æggehvidestoffer ” igennem. Dermed ligger linsen og hornhinden, som er den forreste del af øjet, praktisk taget udenfor kroppens normale immunforsvar. Kun hvis regnbuehinden bliver irriteret og inflammeret slipper der proteiner (immunforsvarsemner)  igennem til øjets forreste del.

Hornhindetransplantation og grå stær operation

Det har derfor altid været muligt at transplantere hornhinder mellem mennesker uden først at skulle vævstypebestemme hornhinden. Ved en hornhindetransplantation og ved en grå stær operation er kirurgen dog så tæt på regnbuehinden, at den ret let bliver inflammeret og irriteret. Derfor vil man næsten altid forebyggende anvende øjendråber mod regnbuehindeinflammation.

Øjendråber ved øjenoperation

Der er to typer af anti-inflammatoriske øjendråber: Kortisondråber og såkaldte non-steroide anti-inflammatoriske dråber. Begge typer af øjendråber fås både med og uden konserveringsmiddel. Øjendråber med konserveringsmiddel har altid været bedre til at trænge ind i øjet og derfor haft en lidt kraftigere virkning end dem uden konserveringsmiddel. – Jeg har dog i tidens løb haft nogle enkelte patienter som var multi-allergiske både mod konserveringsmidlet og mod selve øjendråberne. I de tilfælde har det jo alligevel været nødvendigt at operere, da patienten var på vej til at blive blind af sin grå stær. Man vil i de tilfælde altid vælge den mest rutinerede kirurg, så operationen laves hurtigst muligt og mest muligt skånsomt. Dette for netop at irritere regnbuehinden mindst muligt, så behovet for medicin er minimalt.

Den kunstige linse

Den kunstige linse er lavet af akryl, som er et plastik-materiale. Se om linsens historie. Der er ikke set nogen afstødning af dette linsemateriale. Og det må siges at være vel gennemprøvet. Det er mange millioner mennesker, der nu er opereret for grå stær med indsættelse af akryl-linser. En overgang i 90’erne var der nogle linsefabrikanter, der lavede kunstige linser af silikone. Disse var også meget sikre, og man så ingen afstødninger. Men i enkelte tilfælde så man, at der kunne komme en regnbuehinde-inflammation nogle måneder efter operationen. Det gik dog at få denne inflammation til at forsvinde med en kur med kortison-dråber.

Bedøvelse og grå stær operation

Se min webside om bedøvelse ved grå stær operation. Faktisk er det kun overfladen af øjet, der er smertefølsomt. Overfladen bedøves let med bedøvende øjendråber. Inden i øjet er der ikke egentlige smertereceptorer. Dog er der trykreceptorer, så når kirurgen skyller ind i øjet, mærkes der ofte en trykken, som nogle oplever meget ubehageligt. Og derfor anvendes bedøvelse, som skylles ind i øjet, inden der skylles med noget andet. Der er kirurger i Indien, der opererer helt uden bedøvelse. Og jeg har en tysk kollega, der ligeledes har opereret grå stær uden at anvende bedøvelse, når patienten har været multiallergisk inklusive allergi mod alle former for bedøvelse. Hvis bare patienten mentalt er indstillet på, at der lige mærkes et kort stik, når åbningen laves og i øvrigt er informeret om og forberedt på, at det trykker, så er en operation for grå stær mulig at lave helt uden anvendelse af bedøvelse.

Copyright Richardt Hansen

Bedøvelse

Bedøvelse ved grå stær operation

Bedøvelse ved kataraktoperation med ultralydsmetoden er ofte såkaldt dråbebedøvelse.

I 1994 var jeg på kongres i Boston og hørte fra mange amerikanske kolleger, at de kun anvendte bedøvende dråber i forbindelse med ultralydsoperationen i modsætning til Sverige, hvor vi anvendte bedøvelse med indsprøjtning. Da jeg kom hjem til Lund, fik jeg tilladelse fra min chef at bedøve med dråber – forudsat patienterne accepterede dette. Jeg var således den første øjenkirurg i Sverige, der anvendte dråbebedøvelse. Der var mange patienter, som var glade for at undgå indsprøjtning. Efter et års tid blev alle mine patienter bedøvet med øjendråber. Jeg begyndte desuden at anvende bedøvelses-gel på øjets overflade, som dels holder øjet fugtigt under hele operationen og dels forstærker overfladebedøvelsen.  (Denne bedøvelses-gel har desuden vist sig at mindske infektioner da den er bakteriostatisk).

Finjusteringer af min teknik

Da jeg i 1997 flyttede til Danmark og begyndte at operere katarakt patienter på Frederiksberg Hospitals øjenafdeling tog jeg denne teknik med til Danmark. Mine daværende kolleger på Frederiksberg anvendte alle sprøjtebedøvelse (se nedenfor). Samtidig hermed forsvandt også behovet for at have en klap på det nyligt opererede øje. Denne klap var nødvendigt efter den tidligere bedøvelse, hvor patienten ikke kunne blinke, før bedøvelsen var væk.

Nogle enkelte patienter oplevede det besværligt, når der blev skyllet med ultralydsapparatet. Jeg begyndte derfor at skylle med tynd opløsning af bedøvelse ind i øjet, inden skylningen med ultralydsapparatet. Det var oprindeligt foreslået af den amerikanske øjenkirurg Joel Sugar og viste sig meget effektivt i at fjerne i stort set alle smerter i forbindelse med operationen. Denne bedøvelsesmåde med dråber, gel og tynd opløsning til at skylle inden i øjet har jeg fortsat med lige siden.

Narkose

Man kan også anvende narkose ved grå stær operationer. Nemlig i de tilfælde hvor patienten ikke kan ligge stille under operationen trods evt beroligende tablet. Det gælder navnlig børn og unge mennesker.

Demente patienter bør derimod ikke opereres i narkose, da narkose kan forværrer demens-sygdommen. Demente bør i stedet opereres i såkaldt balanceret i.v. sedering. Der medvirker altid en narkoselæge ved operation med i.v.sedering (samt naturligvis  også ved operation i narkose). I min privatklinik har jeg ingen mulighed for at operere i narkose. Derimod kan der arrangeres operation med i.v.sedering efter nærmere aftale, da det kræver medvirken af en narkoselæge.

Bedøvelse ved kataraktoperationer før år 1900

Stærestikning. Illustration fra <em>Dictionnaire Universel de Médecine</em> (1746-1748)Ved de såkaldte stære-stikninger i middelalderen havde man ingen kendskab til lokalbedøvelse. Patienten drak alkohol og medhjælpere hjalp med at holde patienten under indgrebet, som var hurtigt overstået. I  1885 tilkom dråbeanæstesi med kokaindråber – meget lig den moderne bedøvelse bortset fra, at man ikke anvender kokain i dag.

Bedøvelse ved kataraktoperationer 1900 – ca 1995

Da jeg lærte at operere grå stær på øjenklinikken i Halmstad (og senere i Lund), var det almindeligt at bedøve patienten med sprøjte. Der blev dels sprøjtet såkaldt retrobulbær bedøvelse og dels en såkaldt ’van Lindt blokade’.

Van Lindt blokaden var kun anvendt af enkelte af kirurgerne. Den var ret smertefuld for patienten, men sørgede til gengæld for at øjelåg og de muskler, der lukker øjet, var bedøvede. Men da man under operationen anvendte en såkaldt øjenspærre til at holde øje åbent, var van Lindt blokaden egentlig unødvendig.

Den retrobulbære bedøvelse blev givet under øjet og med sigte på at lægge bedøvelsen ind bag øjeæblet, hvorved alle øjenmuskler minus en blev bedøvede og i ca halvdelen af operationerne var patientens syn også bedøvet af denne indsprøjtning.

Risici med retrobulbær bedøvelse

  1. Eftersom øjets nethinde og synsnerven egentlig er en del af centralnervesystemet, så går hjernens hinder med synsnerven helt ud til øjeæblet. Som manchetter omkring synsnerven. I uheldigste tilfælde kunne man komme til at sprøjte sin lokalbedøvelse ind i hjernehinden. Et sådant uheld medførte lokalbedøvelse af hjernen – hvorved patienten mistede, bevidstheden, fik krampeanfald og holdt op med at trække vejret. Det er ekstremt sjældent, men var årsagen til at en patient, der havde fået denne bedøvelse ikke måtte være alene de første 15 minutter efter bedøvelsen. Hvis det indtraf, var man nødt til at trække vejret for patienten med Rubens pose / ventilator samt behandle kramperne med stesolid. Og så ellers vente på at bedøvelsen holdt op med at virke. Hvis man ikke overvågede patienten og uheldet var ude, ville patienten dø. – Denne komplikation er aldrig indtruffet i Sverige. Der er et beskrevet tilfælde i Danmark og nogle tilfælde i USA.
  2. Sprøjten kunne perforere blodkar, som derved blødte ud i det løse væv omkring øjet. Hvis det var vener der blev perforeret, stoppede blødningen ret hurtigt af sig selv uden at det medførte andre komplikationer end at patienten havde et ordentligt blåt øje de første par uger efter operationen. Det skete faktisk for ca 50% af alle de patienter vi opererede på den måde. – Hvis det på den anden side var en arterie der blev perforeret, så kunne blødningen blive så voldsom, at trykket fra blødningen kunne afklemme synsnerven og dermed ødelægge patientens syn. Jeg har i mine 27 år set dette ske én gang på en patient i Lund. Man så med det samme at perforationen skete, idet øjet med det samme blev mere fremstående pga blodtrykket bagfra. Med en såkaldt kantotomi blev der åbnet ind til blødningen, så trykket på synsnerven blev lettet. Trods dette endte patienten med at have nedsat syn på det øje.
  3. Sprøjten kunne perforere øjeæblet. Specielt hvis øjeæblet hos patienten er stort (meget nærsynede patienter) var dette en reel risiko. Hvis dette skete medførte det en nethindeløsning, som så måtte opereres. Jeg har aldrig set denne komplikation, men har hørt den omtalt fra andre klinikker.
  4. Sprøjtespidsen kan i ekstremt sjældent tilfælde medføre en livstruende infektion (såkaldt orbital flegmone).
Copyright Richardt Hansen