Indlæg

Sorte pletter

Behandling af sorte pletter?

Sundhedsvæsenet er under konstant forandring. Tidligere tog det sig næsten udelukkende af syge patienter. Opgaven var at helbrede, lindre og trøste. Men i dag opsøges sundhedsvæsenet af mennesker som ønsker behandling / operation af tilstande som ikke er sygdomme. Det drejer sig ikke mindst om plastik-kirurgi, botox-behandlinger, fedtsugninger og lignende. Så nu kunne det hedder Helbrede eller forbedre.

Øjenspecialets plastik-kirurgi

Indenfor mit speciale som er øjensygdomme, er denne udvikling meget tydelig. Der er stor efterspørgsel af øjenlågsoperationer og af operationer, så man slipper for at anvende briller. Dette kan i nogle tilfælde  falde ind under helbredelse, specielt hvis patienten er meget nærsynet eller meget langsynet.  Senest blev jeg i denne uge ringet op af én, der ønskede laserbehandling af sine sorte pletter.

Uklarheder i glaslegemet

Øjet er som en bold. Inde i bolden er der en gele-struktur, der hedder glaslegemet. Glaslegemet er lidt som en vandmand. Hvis man farver glaslegemet, ser man, at det ikke er homogent men snarest opbygget som en fin rose med tynde membranstrukturer mellem rosenbladene. I livets løb løsner den yderste membran fra nethinden ligesom de indre membraner kan falde sammen. Det medfører, at man ind imellem kan se nogle slør eller sorte prikker, der bevæger sig i synsfeltet. Første gang man opdager dem, kan det være en god ide at blive undersøgt hos øjenlægen. Specielt hvis der samtidig observeres lysglimt i synsfeltet. I øvrigt gælder det om ikke at fokusere på disse uklarheder. Man kan vænne sig til ikke at se dem, selvom de er der. Det har mennesker gjort i alle tider.

Operation af glaslegemet

Man kan med en såkaldt vitrektomi fjerne glaslegemet og dermed de sorte pletter og slør. Det er dog en relativ stor operation med betydelige risici, så den udføres derfor kun i tilfælde, hvor sløret direkte nedsætter synet (f.eks. med blødning ind i glaslegemet).

Laserbehandling af sorte pletter

Man kan med en såkaldt YAG-laser flytte på de slør og uklarheder, der i glaslegemet. De lidt større uklarheder kan deles i mindre dele med laser. Det har man vidst i mere end 20 år. Der er dog aldrig lavet nogen egentlig undersøgelse af de risici og komplikationer, som det medfører. Behandlingen tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen. Når nogle private alligevel tilbyder denne laserbehandling, er det uden egentlig dokumentation og burde derfor kræve en nærmere operationsprotokol, hvor patienten meddeles, at der er tale om eksperimentel behandling. Alle ulemper og komplikationer burde indberettes, så det kunne bidrage til, at vi alle bliver klogere på, om det er en god behandling, for noget, som nok er irriterende, men trods alt ikke er farligt.

Undersøgelse 2016-2017

Senest er der lavet en opgørelse over frivilligt indrapporterede komplikationer ved  YAG-laser behandling af glaslegemeuklarheder til American Society of Retina Specialists Research and Safety in Therapeutics (ASRS ReST). Der blev fra september 2016 til marts 2017 indrapporteret 16 komplikationer hos 15 patienter: De var øget tryk i øjet, der førte til grøn stær, udvikling af grå stær på grund af skader på linsen, revner i nethinden, nethindeblødning, udvikling af skotomer (synfeltsdefekter) og ØGET antal uklarheder i glaslegemet.

Man kan dog intet sige om hyppigheden af disse komplikationer, da ingen kender antal behandlinger. Manglen på prospektive studier gør det yderst vigtigt, at evt. patienter informeres grundigt om disse potentielle komplikationer.

Copyright Richardt Hansen

Kvaksalveri

Kvaksalveri 1

Kvaksalveri bedrives principielt på 3 måder. Den første bedrives af alternative behandlere, som advarer mod autoriseret behandling, som er videnskabeligt bevist. Det kan ske ved at anbefale en ikke-autoriseret kur mod kræft i stedet for en kendt virkningsfuld behandling. Så længe man behandler sig selv (Steve Jobs), er det naturligvis ens eget frie valg. Men hvis man behandler andre eller anbefaler andre en alternativ behandling på trods af, at der findes en dokumenteret videnskabelig behandling – så er det kvaksalveri. Den italienske dreng, der døde som følge af sin mellemørebetændelse er eksempel på dette. Og sidstnævnte er endnu mere alvorligt, da det drejer sig om en umyndig person, som er ude af stand til selv at træffe et valg.

Kvaksalveri 2

Den anden måde at være kvaksalver på er, når en autoriseret behandler anvender behandlingsmetoder som er forkerte og dermed ikke følger kendt videnskab. Det er f.eks. sket i de såkaldte psykiatri-sager. Det kan også ske ved, at den autoriserede behandler anvender behandlingsmetoder, som i bedste fald kan kaldes eksperimentel. Som den svenske læge, der opererede kunstige luftrør ind i patienter mod betaling uden at metoden var videnskabeligt undersøgt. Han fortsatte endda med denne behandling efter, at de første operationer havde medført smertefuld død pga afstødning.

Kvaksalveri 3

Den tredje form for kvaksalveri forekommer ved at tage patienter i behandling for sygdomme, hvor der ikke findes nogen dokumenteret behandling. Patienterne søger denne behandling som en desperat udvej på trods af en ofte høj pris. Senest med f.eks. sagen om den engelske dreng Charlie Gard, der var uhelbredelig syg. Hvor en amerikansk alternativ behandler tilbød en meget dyr behandling, som der ikke er nogen som helst videnskabelig dokumentation for. I en mindre målestok sker der noget lignende, når øjenkirurger mod betaling tilbyder at indoperere specielle dyre prismelinser i patienter med mistet centralsyn som følge af AMD. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for en sådan behandling. En sådan behandling må derfor karakteriseres som eksperimentel og bør således kun ske på et universitetshospital.

Copyright Richardt Hansen

 

Behandlere

Behandlere

Man kan groft set inddele behandlere i de, som er autoriserede og de, som ikke er autoriserede. Nogle fra begge grupper kan kaldes kvaksalvere. De sidstnævnte skriver jeg om i senere blog-indlæg.

Autoriserede behandlere

Autoriserede behandlere har en anerkendt videnskabelig uddannelse, der afsluttes med et autoriseret eksamensbevis. De anvender videnskaben – se medicinens historie – som grundlag for deres behandling. Den medicin, der tilbydes patienten, er testet. Operationen er velbeskrevet og dokumenteret. Man ved, at den har en effekt udover placebo. Man kender også i vid udstrækning bivirkningerne. Disse bivirkninger er beskrevet i den meget lange indlægs-seddel i medicinens indpakning. Den behandling, behandleren tilbyder, er godkendt og beskrevet i videnskabelige tidsskrifter. I modsat fald er det forsøgsbehandling, som kræver godkendelse af en etisk komite. I de tilfælde informeres patienten grundigt om dette. De autoriserede behandlere er under tilsyn fra Sundhedsstyrelsen.

Ikke-autoriserede behandlere

De ikke-autoriserede behandlere anvender den ældre sygdomslære om manglende balance (Se medicinens historie). Ud fra denne tankegang kan de fleste sygdomme forklares med, at man har spist/indtaget noget forkert. Eller at man mangler at spise noget specielt. Og hvis bare man spiser/indtager dette manglende, så genoprettes balancen og dermed helbredet.

Almindelig sund og varieret kost

Denne tankegang ligger i forlængelse af, at kroppen skal have tilført næringsstoffer (mad + væske) for at fungere. Det skal være en sund og varieret kost. Så langt er de fleste behandlere og mennesker i øvrigt  enige. Videnskaben har løbende undersøgt og anbefalet, hvor mange vitaminer, mineraler og sporstoffer menneskekroppen behøver for at fungere normalt.  Der findes såkaldte mangelsygdomme, hvis kosten ikke indeholder de nødvendige emner (såsom skørbug, perniciøs anæmi, eller pellagra). At spise ekstra tilskud af vitaminer og mineraler eller kosttilskud er der intet videnskabeligt belæg for. Faktisk er der de seneste 10-15 år kommet videnskabelige undersøgelser, der peger på, at ekstra vitaminer øger risikoen for sygdom og død. Mere om dette i et kommende blogindlæg om vitaminer.

Ikke-autoriseret medicin

Ikke-autoriserede behandlere anvender sig af såkaldt naturmedicin. Det kan være kost-tilskud, urter, vitaminer eller mineraler. Fælles for disse præparater er, at der ikke er lavet kontrollerede test af effekten overfor placebo. Præparaterne har ikke været testet af uafhængige forskere på dyr/mennesker. Dermed kan der sælges præparater, som er direkte farlige. Dette opdages først, når tilfældige brugere bliver syge af det. Der er ikke dokumentation for bivirkninger ved brug af kost / vitamin / urtemedicin. Der er derimod masser af egenoplevede patient-historier. Mange af disse naturmidler reklameres langt over den grænse, der findes for godkendt autoriseret medicin. Tænk bare på de løbende reklamer for slankemidler.

Hvorfor vælge ikke-autoriseret?

Der kan være flere anledninger til, at man vælger ikke-autoriseret hjælp. Der ydes unægtelig en stor omsorg hos ikke-autoriserede behandlere. Disse tager sig bedre tid til at lytte til patienten. Dermed bliver der ofte en god placebo-effekt. Man føler også, at man selv gør noget for sit helbred, når man vælger at tage natur-medicin eller ændre sine kostvaner. Man tager så at sige selv ansvaret for at få et bedre helbred. Det er en af grundene til, at der stadig findes ikke-autoriseret behandling i et samfund, der er grundet på videnskab. Det ligger implicit i vores tid, at vi vælger økologisk. Her har de ikke-autoriserede lykkedes med at definere sig selv som de rigtigt økologiske. I modsætning til de autoriserede behandlere, der næsten beskrives som et industriprodukt.

Naturlig medicin modsat lægemiddelindustri

Hvem vil ikke hellere tage noget naturligt frem for noget industrielt? De, der anbefaler naturmedicin, gør ofte meget ud af netop at påpege, at der er tale om helt naturlige midler. Ofte anvendt i årtusinder. Man glemmer at nævne, at præparatet aldrig er videnskabeligt testet eller bevist. Modsat dette står lægemiddelindustrien. Bare selve ordet minder om forurening og Thalidomid. Her glemmes eller overses, at de fleste mediciner fra lægemiddelindustrien, netop stammer fra naturen. De fleste lægemidler er en rendyrkning af substanser, der forekommer i naturen. Hvor man tillige har sørget for at lave det i passende doserings-størrelser. Tænk bare på Penicillin eller digitalis. – Omvendt glemmer man, at naturmedicinen og kost-tilskud på sin side er blevet en kæmpeindustri. Kosttilskuddet er ligeledes lavet på en kemisk fabrik, der laver kapsler eller tabletter. Vitaminer/mineraler omsatte alene i USA for ca 130 milliarder omkring år 2000. Både naturmedicin og lægemiddelindustri er big business med store økonomiske interesser. Hvilket gør det endnu mere nødvendigt, at der findes uafhængig videnskabelig dokumentation og afprøvning.

Er det farligt med ikke-autoriseret behandling?

I de allerfleste tilfælde er det helt ufarligt at blive behandlet af en ikke-autoriseret behandler.  Jeg kender ikke til ulykker med akupunktur eller andre ikke autoriserede behandlingsformer her i Danmark. Internationalt findes der beskrivelser af alle mulige ulykker og også dødsfald. Den største risiko er nok, at man evt. udskyder en vel-testet autoriseret helbredende behandling. Man kan risikere at komme for sent i gang med den autoriserede behandling og dermed risikere ikke at kunne blive helbredt.

Steve Jobs

Et tragisk eksempel på dette er Steve Jobs den verdenskendte innovator og grundlægger af Apple. Han fik i 2003 konstateret en sjælden form for kræft i bugspytkirtlen (Neuroendogen pancreas tumor). Lige præcis denne type er det muligt at helbrede med tidlig kirurgi. Steve Jobs valgte dog ikke-autoriseret behandling i form af vegan diæt, akupunktur, tarmskylninger, forskellige juice-kure samt urtemedicin. Først 9 måneder efter diagnosen, lod Steve Jobs sig operere. Og dermed havde hans cancer nået at sprede sig. En levertransplantation blev foretaget i 2009. Men trods dette døde Steve Jobs i oktober 2011. Jobs tro på den ikke-autoriserede behandling gjorde, at han kom for sent i gang med den autoriserede behandling, der kunne have reddet hans liv. Han havde den eneste form for pancreas cancer, der kan helbredes. Hvilket gør hans alt for tidlige død ekstra tragisk.

Død af mellemørebetændelse

Man kunne i juni læse om en dreng i Italien, der døde som følge af mellemørebetændelse. Fordi forældrene fravalgte den antibiotika, der kunne have helbredt ham. De valgte i stedet homøopatisk behandling. Jeg har for nylig hørt om et dansk forældrepar, der fravælger antibiotika for urinvejsinfektion hos deres datter, idet de mener, at behandling med tranebær er tilstrækkeligt. I sådanne tilfælde tager man barnet som gidsel for sin egen overtro. Og i sidstnævnte tilfælde risikerer de, at pigen får en kronisk blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse.

Copyright Richardt Hansen

Helbrede – Lindre – Trøste

Helbred – Lindre – Trøste

Jeg husker de ord fra studietiden i Aarhus. De står over porten ved indkørslen fra Ringgaden til Aarhus Amtssygehus. Det har altid været sundhedsvæsnets fornemme opgave at helbrede. Desværre er det ikke altid muligt, og så er det næste behandlingstilbud at lindre. Heri ligger at yde omsorg og evt give lindrende  medicin. Det kan også dreje sig om aflastende operationer/behandlinger vel vidende, at de ikke helbreder. Og i yderste instans når behandling ikke længere er mulig, så kan sundhedsvæsenet altid give omsorg og trøst.

Tid til patienten

Sådan er det i den bedste af alle verdener. Men jeg har i karrierens løb set, hvordan det ene sparekrav efter det andet og ikke mindst alle tidsrøverne i form af registreringer, møder og andet har omkalfatret sundhedsvæsenet, så der nu knap er ressourcer til helbredelse. Der er ikke længere tid til samtale og omsorg, som der var tidligere. Det er ikke ualmindeligt, at en praktiserende speciallæge har mere end 50 patientbesøg på en dag.  Hele den omsorg,  der ligger i konsultationen, hvor der er tid til at høre på patienten, forsvinder, når konsultationer skal afklares på et par minutter. Det forstærkes kun af, at der heller ikke er øjenkontakt, fordi behandleren har travlt med computeren samtidig.

The good, the bad & the ugly

Det har indirekte været med til at fremme de ikke autoriserede behandlere. Hos disse er der rigeligt med tid til at lytte på patienten. Det er ikke mærkeligt, at det autoriserede sundhedsvæsen får ridser i lakken, mens det uautoriserede sundhedsvæsen får større tilslutning. Mine næste blogindlæg vil være om de forskellige former for behandlere: De autoriserede, de ikke-autoriserede og kvaksalverne. De sidstnævnte kommer i et separat blog-indlæg.

Copyright Richardt Hansen

 

Placebo

Placebo

Behandlingseffekt af en given medicin, manipulation eller operation vurderes altid mod placebo. Eller mod en tidligere behandling, der har vist sig at have effekt (dvs som allerede er vurderet til at være mere effektiv end placebo).

Mange opfatter placebo som snyd – man kender f.eks.  begrebet “en narretablet” eller kalktablet. Men det er en helt forkert indstilling til placebobegrebet.

Effektiv smertelindring

Morfin er en velgennemprøvet smertelindrende medicin. Man har siden 1970 (Simantov & Snyder) vidst, at det virker via såkaldte smertereceptorer i hjernen. Man ved også (Simantov & Snyder), at hypofysen og hypothalamus i hjernen selv kan fremstille såkaldt endorfin, som virker lige så godt som morfin og i øvrigt virker via de samme smertereceptorer. Det er påvist, at endorfinproduktion fremmes af smerter, stærk krydret mad, fysisk træning, ophidselse og orgasme.

Man kan eliminere effekten af morfin med Naloxone, som blokerer for smertereceptorerne.

Tandlæge forsøg med smerter

I 1978 lavede Levine,Gordon & Fields et forsøg, hvor patienter, der skulle have udført kæbekirurgi, fik Valium, lattergas og mepivacaine (lokalbedøvelse med sprøjte). Efter behandlingen, da medicinen ikke længere virkede, fik patienterne post-operative smerter. De blev nu delt i 2 grupper. Den ene gruppe fik en placebo-tablet til at lette smerterne, mens den anden gruppe ingen smertelindring fik. Ca en tredjedel i placebogruppen oplevede smertelindring. Derefter fik alle patienter Naloxone. Dette havde ingen effekt på den gruppe, som ikke havde fået placebo og heller ikke på dem, der ikke havde oplevet smertelindring trods placebo. Derimod forsvandt smertelindringen hos de, der havde fået placebo og som havde oplevet smertelindring. Dvs at disse patienter havde produceret endorfin, da de fik placebo. Dette studie er senere gentaget af andre og med samme resultat.

Forsøg med immunforsvaret

Robert Ader & Nicholas Cohen lavede i 1975 nogle dyreforsøg med rotter, som viste, at man kan aktivere immunforsvaret udelukkende med sukker, hvis man inden har udsat rotten for allergener samtidig med, at de fik sukker. Man havde således “lært” rotten, at sukker var koblet med allergi og dermed fremkom immunforsvaret med en respons på sukker alene.

Robert Ader behandlede senere en teenager med autoimmun-sygdommen lupus med Cyclophosphamid, som er en kemoterapi, der undertrykker immunforsvaret. Han parrede behandlingen med levertran og rosenduft. Han fandt, at han kunne mindske doseringen af kemoterapi ved kun at give levertran og rosenduft efter at patientens immunforsvar genkendte smag og duft og dermed indstillede sig på kemoterapi.

Sindstilstand påvirker immunforsvaret

I 1957 lavede Imboden, Canter & Leighton fra John Hopkins Universitet en serie psykologiske test på soldater, der arbejde på Fort Detrick i Maryland, USA. Nogle måneder efter, at disse tests var afsluttet, kom der en influenzaepidemi. Og nu kunne Imboden & kolleger påvise, at de rekrutter, som i deres tests havde haft depressive symptomer, fik længerevarende influenza end de øvrige rekrutter.

Dette er noget, man kender fra sig selv. Når man er ked af det eller psykisk ude af balance, så bliver man lettere syg. Patienter med tilbagevendende Herpes udslæt oplever ligeledes, at udslettet ofte kommer med anden sygdom – altså når immunforsvaret er sænket af anden anledning.

Faktorer der påvirker placebo effekt

Man har længe vidst, at en kalktablet har større sandsynlighed for at virke, hvis den, der giver tabletten, har en vis autoritet. Når en læge har kittel på giver det mere autoritet. Eller hvis ens venner har omtalt behandleren positivt. Eller hvis behandleren giver patienten omsorg ved f.eks. at give sig tid til at lytte til patienten. Det har ligeledes betydning, at behandleren giver sig tid til at forklare sygdommen og behandlingen for patienten. Og pudsigt nok er effekten også større, hvis behandlingen er dyrere. Hvis kalktabletten koster 2 kroner eller 20 kroner stykket, så er det vist, at den dyre tablet har større effekt end den billige. Patienten tror helt enkelt mere på den dyre tablet.

Placebos virkemåde

Det er meget tænkeligt, at placebo mentalt påvirker kroppen, så den helbreder sig selv. Jeg tror på denne tablet, altså lever min krop op til forventningen om effekt. Desværre er placeboeffekten højst omkring 30%. Men er det snyd? Det synes jeg ikke, Hvis noget har effekt og i øvrigt er ufarligt, så er det faktisk godt. Og vi anvender det allesammen dagligt på vores børn: Vi puster på dem, når det gør ondt i stedet for at give dem panodil. Og krammer dem lidt mere, når de er kede af det i stedet for at give dem antidepressiv medicin. Det er ikke snyd, men derimod sund fornuft og udnyttelse af naturens egne kræfter.

Moderne videnskabeligt afprøvet medicin

Medicin skal for at kunne sælges i Danmark være godkendt af lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen godkender kun en medicin, hvis den har bevisligt bedre effekt end placebo. Og hvis den har relativt uskadelige bivirkninger (se medicinens historie).

Copyright Richardt Hansen

Rebel Surgeon

Jeg har været så heldig at have haft nogle inspirerende læremestre og chefer. Jeg har under min karriere mødt kolleger, som jeg har lært af og som har præget mig personligt og også min måde at være læge på.

Uddannelsen

Det at blive læge indebærer, at man tager en lang uddannelse.  Meget af studietiden på universitetet udgøres af udenadslære og terpen. Det giver en startkapital af viden. Turnusårene kompletterer så denne boglige paratviden med en mesteruddannelse, hvor man lærer at lytte til patienten og at undersøge patienten. Dette i tæt samspil med erfarne kolleger. Som ung læge er al paratviden helt fremme i hukommelsen og man har en fornemmelse af at kunne alt.  Mødet med patienterne og livet lærer dog hurtigt en, at der hører mere end bare paratviden til.

Den lægelige vurdering

Det er yderst sjældent, at den enkelte patient kun har de symptomer, som lærebogen opremser ved en given sygdom. Oftest er sygdommen også præget af personen og af miljøet. Der skal en lægelig vurdering til for at komme frem til en evt diagnose. En sådan lægelig vurdering sker på baggrund af stor paratviden kombineret med kendskab til patienten. Læg dertil lægens erfaring fra alle tidligere patienter,  kombineret med kurser og videreuddannelse samt intuition og empati.  Hver enkelt patient er et unikt menneske. Og hver patient skal derfor også undersøges og behandles som et unikt menneske.

Tiltagende registrering og administration

Min uddannelse sigtede mod, at jeg skulle undersøge og behandle patienter. Da jeg var nyuddannet læge i Sverige, anvendte jeg 90% af min tid sammen med patienter. Jeg undersøgte patienter, talte med patienter og behandlede patienter.  De øvrige 10% af min tid gik med at diktere mine observationer og mine behandlingsforslag.  Året efter,  jeg påbegyndte min turnus,  blev det lovpligtigt i Sverige, at lægen skulle læse og signere sine journaler. Det var naturligvis for at undgå misforståelser, hvor sekretæren ikke havde forstået, hvad der blev dikteret.

10 år senere blev det obligatorisk, at der skulle sættes diagnosekoder på alt hvad man dikterede.  Der skulle også sættes operationskoder på alle operative indgreb. Dette var ganske forståeligt. Det gjorde det også muligt for lægen selv at følge op på hvilke typer patienter, han havde haft i behandling. Og det medførte så samtidigt, at man kunne udregne prisen på en undersøgelse og behandling  –  i hvert fald i gennemsnit.

Derefter kom det slag i slag: Hvor lang tid tog samtalen med patienten – hvor lang tid tog operationen. Hvor lang tid tog det at rydde op efter operationen, og hvor lang tid tog det at gøre klar til næste operation. Det blev vigtigt at registrere alt, som kan måles og vejes.  Nogle gange ud i det absurde som f.eks. temperaturen i køleskabet i klinikken. Alt noteres hver eneste dag.

Alle målinger kan holdes op imod nogle standarder. Og det er egentlig alt sammen meget godt. Men det tager tid fra patienterne. Pludselig er standarder vigtigere end patienten.

Mindre tid til patienten

I dagens hospitalsverden tilbringer lægen ikke længere 90% af tiden sammen med patienter. Nu er det nok mindre end 50%. Lægen skal nu selv skrive sin journal direkte i computeren (inklusive alle de målepunkter, der hører til hver registrering). Det skal spare de fejl, der fremkom, ved at sekretæren ikke forstod lægens diktat og den tid det tager at læse og signere notatet. Men det giver samtidig mindre tid til patienterne. Det, som lægen egentlig  er uddannet til at tage sig af, fylder mindre og mindre af lægens arbejdstid.

Nogle læger søger væk

Den tiltagende bureaukratisering af lægegerningen har fået nogle af kollegerne til at søge væk fra det offentlige sundhedsvæsen. Rigtig mange er i stedet blevet selvstændige konsulenter, som så sælger sine tjenester enten til privatklinikker eller til offentlige klinikker, som nu står med lægemangel. Alt sammen til stor ulempe for både patienter og læger. Sverige er nok en anelse længere ad denne vej – men Danmark har haft en helt parallel udvikling.

En enkelt kollega, som jeg mødte under min turnus i kirurgi tog en helt anden konsekvens af den tiltagende bureaukratisering:

Erik Eriksen

Under min turnusuddannelse i kirurgi var jeg på Eksjö Lasarett i Småland. Det var en meget lærerig tid med nogle fantastiske kolleger, der var dygtige til at lære fra sig. En af de inspirerende overlæger var ortopædkirurgen Erik Eriksen.

Erik havde allerede, da jeg mødte ham i Eksjö, været en periode i Etiopien. Der havde han arbejdet som kirurg i en lille by. Tilbage i Sverige oplevede han nu den aftagende tid, han fik med patienter og operationer.  Det fik ham til sidst til at vælge i stedet at flytte permanent til Etiopien. Her tilbragte han mere end 10 år som fast hospitalslæge uden bureaukrati.

Der er for nylig lavet en kortfilm om Erik Eriksen. Denne blev vist i Empire Bio under den nyligt overståede CPH:DOX. Både Erik og hans kone var mødt op og jeg havde fornøjelsen at hilse på dem begge igen.

Filmen som hedder Rebel Surgeon  viser hvilken fantastisk kirurg og hvilket fantastisk menneske Erik Eriksen er. Filmen er lavet i samarbejde med SVT (Sveriges Television). Jeg håber, at filmen på et eller andet tidspunkt vil blive vist i dansk TV. For de, der bor i Sverige kan filmen ses på dette link

 

Rebel Surgeon Erik Eriksen

Erik Eriksen, som arbejdede mere end 10 år på lille sygehus i Etiopien

Først med det sidste

Først med det sidste.

Det er ikke altid en fordel at være først med det sidste. Dette gælder i særdeleshed indenfor sundhedsvæsenet.

Vi er mange, der så dokumentarudsendelserne ”Lægens dødelige eksperimenter” på DR2 om den verdensberømte kirurg Paolo Macchiarini fra Karolinske Instituttet i Stockholm. For ikke mange år siden havde vi sagen om Bonelock her i Danmark. En ulykkelig sag, hvor en hel del ældre mennesker fik livsvarige smerter på grund af en nyudviklet knoglecement, som viste sig ikke at holde deres nye hofteprotese på plads.

Jeg har i min karriere set eksempler på kunstige linser, der viste sig ikke at være så geniale, som fabrikanten lovede. Der har været kunstige linser, der utilsigtet blev uklare efter nogen tid i patientens øje. Patienterne måtte derfor gennemgå ny operation, med de risici dette altid indebærer.

I 1994 begyndte man at anvende genmodificerede bakterier til at producere den kunstige ”gele” (hyaluronsyre), som anvendes ved øjenoperationer. De første vareleverancer viste sig at være fulde af endotoxiner (en gift der medførte kraftig reaktion i øjnene). Alle patienter måtte derfor tilbage til operationsbordet for  skylning af deres øjne. De måtte anvende ekstra medicin i en periode. Heldigvis var der ingen af dem, der fik varige men.

I Europa betragtes denne gel som et teknisk hjælpemiddel på linje med knoglecementen. Tekniske hjælpemidler kræver ingen kliniske afprøvninger. På øjenafdelingen i Lund, hvor jeg arbejdede, da dette indtraf, publicerede vi hændelsen. For et par år siden gentog historien sig, da en nystartet fabrikant mente at kunne producere denne gel på en billigere måde. Igen var der mennesker, som måtte igennem en usikker periode med inflammationer og smerter.

Erfaring, båret af mine mange år i faget har gjort, at jeg takker nej til leverandørernes vareprøver. Jeg anvender ingen nye udokumenterede hjælpemidler, heller ikke selvom de tilbydes billigt. Nye linser til øjet tager jeg først i anvendelse i min klinik, når der er erfaring med hvordan de påvirker det menneskelige øje. Jeg har intet samarbejde med nogen leverandør omkring udvikling af deres nye apparater eller linser.

Allerede som administrerede overlæge på øjenafdelingen i Holbæk var mit minimumskrav, at alt, som blev anvendt ved øjenoperation, skulle være FDA godkendt. FDA er den amerikanske lægemiddelstyrelse. De har nogle skrappe krav, som bl.a. medfører, at intet godkendes uden, at der er gennemgået et antal studier over tid på frivillige mennesker. Og det gælder også tekniske hjælpemidler.

Min klare overbevisning er, at nye linser, operationsmaterialer og operationsmetoder først skal dokumenteres ved afprøvning på Universitetsafdelinger. Her skal patienten ikke betale for sin behandling. Patienten bliver derimod spurgt om han/hun ønsker at deltage i et videnskabeligt studie. Først når uafhængige universitetsafdelinger kan verificere at proceduren er ufarlig for patienten og i øvrigt er til hjælp, vil denne behandling kunne tilbydes i min privatklinik.

Du kan derfor trygt lade dig operere i min klinik. Jeg er ikke først med det sidste.

Copyright Richardt Hansen