Tag Archive for: kontaktlinser

,

Keratitis

Keratitis – infektion i hornhinden

Infektion i hornhinden hedder keratitis. En sådan infektion er synstruende: Der er risiko for permanent nedsat syn, i værste fald blindhed. Keratitis kan skyldes, bakterier, virus, amøber eller svamp. I dette blog-indlæg skrives om bakteriel keratitis og herpes simplex keratitis.

Symptomer på keratitis

Keratitis medfører smerter, lysfølsomhed, tåreflod, rødt øje og nedsat syn og pudsdannelse.

Bakteriel keratitis

Når først der er sår på hornhinden, så kan i princippet alle bakterier medføre infektion. Nogle bakterier er værre end andre, fordi de er meget hurtige til at destruere hornhinden. Det gælder i særdeleshed bakterier, som ellers ikke hører til den naturlige flora omkring øjnene: Tarmbakterier, luftvejsbakterier eller urinvejsbakterier (f.eks Pseudomonas Aeruginosa, Streptokokker eller gonokokker). Derimod vil bakterier, der normalt findes i øjets slimhinde eller i huden omkring øjnene (f.eks gule og hvide stafylokokker) ofte give anledning til mere lokaliserede infektioner.

Risikofaktorer for udvikling af bakteriel keratitis

Behandling af bakteriel keratitis

Ved lokaliseret mindre sår/infiltrat kan behandling ske uden forudgående podning. Behandlingen vil ofte være bredspektret antibiotika enten som øjendråber eller som øjensalve. Større sår/infiltrat kræver akut henvisning til hospitalsafdeling for podning og intensiv behandling under indlæggelse. Ardannelsen efter infektionen er afgørende for hvor nedsat synet bliver. Hvis synet er meget nedsat, kan det blive nødvendigt med en hornhindetransplantation, når infektionen er helet.

Herpes keratitis

Den største patientgruppe, når det gælder infektion i hornhinden, skyldes dog herpes simplex virus. Der er herpes simplex 1 virus som kan give tilbagevendende sår/blærer over bæltestedet, og der er herpes simplex 2 virus, som kan give tilbagevendende sår/blærer under bæltestedet . Endelig er der herpes zoster virus, som giver skoldkopper hos børn og såkaldt helvedsild (herpes zoster) hos voksne.

Herpes simplex

Den primære infektion med herpes simplex sker ofte i barndommen og forløber mest upåmærket med let feber og måske ondt i halsen. Herpesvirus vil derefter vandre til nervecellernes sensoriske ganglier, hvor det ligger ”sovende” resten af livet. 80% af alle voksne har denne sovende virus. Hos nogle vil herpes virus ind imellem medføre udslet med blære/sårdannelse. De fleste med de såkaldte forkølelses-sår omkring munden. Men hos andre med blære/sårdannelse i hornhinden. Hos den enkelte patient vil genopblussen næsten altid ske på præcis samme sted, da virus vandrer ud til spidsen af den samme nerveende hver gang. Der giver den anledning til dannelse af blærer, der er fyldte med viruspartikler, der slippes ud, når blærerne brister. Herefter vil der være sår, som heler. Der findes ingen behandling, som kan fjerne herpes virus fra kroppen. Men ved det enkelte recidiv, kan man behandle med antiviralt præparat mod virus/blæredannelsen. Patienter med øjenherpes vil ofte genkende symptomerne og starte med behandlingen, næsten inden recidivet opstår. Herpes infektion kan ligesom bakteriel keratitis medføre ardannelse, der nedsætter synet.

Forbud mod kys

Herpes udslet med de karakteristiske blærer har været beskrevet i mere end 2000 år. Man var udmærket klar over smitterisikoen dog uden at kende til virus. Således udstedte Tiberius en overgang forbud mod at kysse i Rom for at hindre spredningen. Det lykkedes han bevisligt ikke med, da herpes er så almindeligt i vore dage…

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Blodkar i hornhinden

Blodkar i hornhinden

Den forreste del af øjet er specielt på den måde, at der ikke er blodkar. Hverken linsen eller hornhinden har blodkar. Man ville ikke kunne kigge igennem, hvis der var blodkar. Det er fraværet af blodkar, som fjerner risikoen for afstødning af den kunstige linse ved grå stær operation. Hornhindetransplantation kan af samme grund gennemføres uden vævstype-bestemmelse – med mindre der netop er blodkar, som følge af sygdom. Normalt er hornhinden helt fri for blodkar. Hornhinden er levende væv, som får næring fra den væske, der findes bag hornhinden inde i øjet. Der kommer desuden  ilt til hornhinden fra overfladen, når man er vågen med åbne øjne.

Hvordan får man blodkar i hornhinden?

Der kan komme blodkar i hornhinden, hvis hornhinden får iltmangel. Det kan ses hos de, der anvender kontaktlinser. Hvis kontaktlinserne ikke slipper nok ilt igennem og anvendes meget, så vil hornhinden forsøge at skaffe sig ilt ved at trække nydannede blodkar ind fra periferien. Dette vil medføre irriterede øjne, så patienten ofte henvender sig til øjenlægen, som så kan forklare, hvorfor der skal holdes pause med kontaktlinserne.

Sår eller skade på hornhinden

Hvis der kommer et sår eller en infektion i hornhinden, så vil helingsprocessen, specielt hvis den sker langsomt, trække nydannede blodkar ind fra periferien. Disse blodkar er en del af kroppens immunforsvar, der er med til at hele infektionen/hornhindesåret. Jeg vil over de næste blogindlæg nævne forskellige tilstande, der kan give blodkar i hornhinden på denne måde.

Brændskader

De mest alvorlige skader ses efter brændskader i ansigtet, hvor øjet også kan blive skadet. Disse alvorlige skader kan medføre heling med arvæv, der er fyldt med blodkar. Arvævet kan dække hele øjet, som dermed mister den klare hornhinde.

Hornhindetransplantation?

Teoretisk ville man kunne få en klar hornhinde igen ved at få lavet en hornhindetransplantation. Men desværre er der meget stor risiko for, at den transplanterede hornhinde afstødes pga blodkarrene i transplantatets periferi. Der er ligeledes en stor risiko for, at blodkarrene i transplantatets periferi begynder at vokse ind i den nytransplanterede hornhinde. Og så er man lige vidt.

Stamceller og transplantation

Heldigvis er ulykker med så alvorlige brændskader sjældne. Disse relativt få patienter vil ofte blive behandlet på klinikker, hvor man samler disse patienter. Derved opnås større erfaring. Et sådant center i Europa ligger på universitetssygehuset i Aachen. Her har man gennem de seneste 30 år opereret øjne på patienter med alvorlige brændskader i ansigtet. Man forsøger i første omgang at samle stamceller fra patientens slimhinder. Disse transplanteres til området lige uden for hornhinden, så man ligesom skaber et område uden særlig mange blodkar. Når dette så evt lykkes, laver man hornhindetransplantation med en typebestemt hornhinde. Det er en behandling, der tager adskillige år.

Hornhindeprotese

Der findes hornhindeproteser – såkaldt keratoprotese. Det er i princippet en lille kikkert som sys fast igennem øjenlåg og hornhinde. Så øjet vil være lukket hele tiden (syet sammen), men med den lille kikkert pegende frem hele tiden. Det er en stærkt vansirende operation, men giver dog den skadede patient et anvendeligt omend stærkt nedsat syn i stedet for at være blind. Jeg har i mit liv som øjenlæge haft en enkelt patient med keratoprotese, da jeg arbejdede i Varberg. Han havde fået sin ansikts/øjenskade ved en brand på en olieboreplatform. Han gik altid med solbriller, der skjulte proteserne og var i øvrigt også kraftigt vansiret fra tredjegradsforbrændingen i ansigtet, så han havde tørklæde om det meste af ansigtet.

Claes Dohlman

Opfinderen af den første anvendelige keratoprotese er Claes Dohlman. Han er svensk øjenlæge, der er  uddannet ved øjenafdelingen i Lund. I 1958 tog han til USA, hvor han startede den første specialafdeling for hornhindepatienter på Massachusetts Eye and Ear. Han blev senere professor og chef for dette verdenskendte øjensygehus. Han blev pensioneret i 1989, men arbejder stadig med forskning og undervisning trods sin høje alder. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et hornhindekursus i Holland i 1996, hvor Claes Dohlman var en af underviserne.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Kontaktlinser og infektion

Kontaktlinser og infektion

Jeg har i min karriere set nogle meget grimme infektioner i øjet efter brug af kontaktlinser. Infektioner som medførte hornhindetransplantation og nedsat syn. På trods af det, så anvender jeg selv kontaktlinser. Det gør jeg fordi, det er bekvemt. Ikke noget med duggede briller i vinterkulden, når jeg lige stopper hos bageren for at tage brød med ind i klinikken. Heller ikke sløret syn pga briller, når jeg cykler hjemad i regnvejret. Ingen læsebriller fordi jeg så anvender monovision – det ene øje læser, det andet ser på afstand. Nogle gange har jeg også taget en ekstra risiko med mine linser: Jeg har badet med kontaktlinser. Det er jo bekvemt at man kan se stranden, venner og familie. Jeg har også utilsigtet glemt mine kontaktlinser et par gange, når jeg har lagt mig til at sove. Straks taget dem ud når jeg vågnede, og hvor det var sløret med begyndende puds og straks taget øjendråber mod infektion og så undladt kontaktlinserne mindst et døgn.

Fremmedlegeme

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme. Den kan i sig selv være forurenet, – så får man bakterierne direkte i øjet, når man tager kontaktlinsen på. Der kan også være bakterier på fingrene, der sætter kontaktlinsen i øjet. Der er i forvejen bakterier i øjet. De fleste af de bakterier er dog fredelige. Men der kan somme tider være en lidt mere aggressiv bakterie. Og hvis den får lov til at sidde under kontaktlinsen, så er den beskyttet og kan begynde at vokse i hornhinden. De værste af bakterierne kan i stort set få hornhinden til næsten at smelte indenfor et døgn!

Forskellige linser forskellige risici

Der er mindst risiko for infektion, hvis man anvender de såkaldt hårde linser. De lukker ikke lige så tæt om hornhinden. Faktisk er risikoen ved disse linser bare en tiendedel af risikoen med en blød linse. De bløde linser har mindst risiko, hvis det er engangslinser. Når man tager dem ud, smides de væk. Dermed undgår man risikoen for at forurene linsen med alle renseprocedurer. Der er heller ingen risiko for at én bakterie når at vokse til mange på linsen i linsebeholderen. Endelig er de såkaldt extended wear kontaktlinser – altså linser man beholder i øjet mere end en dag – behæftet med den største risiko, når det gælder infektion.

Risikoadfærd

Man øger risikoen for infektion, hvis man bader med sine kontaklinser. Helt enkelt fordi, der er bakterier i det vand, man bader i. I værste fald kan en af disse komme ind under linsen og dermed få fred til at vokse i hornhinden. Man øger risikoen for infektion, hvis man sover med sine kontaktlinser. Det er der mange studier, der påviser.  Den største risiko har man, hvis man ignorerer faresignalerne. Hvis man anvender kontaktlinser på trods af irriterede øjne. Ligesom med rygning kan man altid se enkelte eksempler på at man ikke får infektion trods alt hvad jeg lige har skrevet. Personligt så jeg engang en patient, der havde haft en kontaktlinse i sit øje i et par år (sic). Han kom fordi synet var blevet lidt sløret. Det var kontaktlinsen, der var blevet mat. Han vidste intet om nogen kontaktlinse (demens). Det var normalt en optiker der passede hans skift af kontaktlinse, men han var faldet ud af deres kunderegister. Regn med, at du ikke er så heldig, hvis du anvender kontaktlinser. Så husk at tage dem ud!

Vigtigste tommelfingerregler

Føles det OK i øjet, når linsen er kommet i? Hvis ikke så tag den ud.

Ser øjnene normale ud? Hvis de er røde, så tag linserne ud.

Er synet helt OK? Hvis der er det mindste sløret eller nedsat syn, så tag linserne ud.

Hvad er risikoen?

Infektion ved kontaktlinsebrug er ca 1 ud af 2500 kontaktlinsebrugere per år. Heldigvis går det godt for de fleste. Hvis man overholder ovennævnte tommelfingerregler behøver infektionen ikke at blive alvorlig. Hos en ud af 16.000 kontaktlinseanvendere per år vil resultatet af infektionen desværre betyde et nedsat syn resten af livet.

Symptomer ved infektion

  • Grusfornemmelse i øjet
  • Øjet løber meget i vand
  • Puds i øjet
  • Usædvanlig lysfølsomhed
  • Kløe, svien eller brændene fornemmelse i øjet
  • Øjet er rødt
  • Sløret syn
  • Øjenlåg hæver
  • Smerter i eller omkring øjet

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så tag linserne ud med det samme og bestil akut tid hos øjenlægen. Tag evt kontaktlinserne plus beholder med til øjenlægen, hvis du har flergangslinser. Man kan anvende dem til at dyrke evt bakterier fra og derved hurtigt fastslå præcis hvilken infektion, det drejer sig om.

Undgå infektioner

Sørg for ordentlig håndhygiejne, når du håndterer dine linser. Vask hænderne inden du sætter linser i. Hvis du har flergangslinser, så brug den rensevæske, der følger med. Rens aldrig linserne i postevand. Skift linsebeholder mindst hver 3. måned. Få dine øjne undersøgt af øjenlæge mindst en gang om året.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

GPC

GPC

Kontaktlinser er bekvemme og dejlige at anvende.  I hvert fald når man har lært sig at sætte dem ind og tage dem ud. Jeg havde for et par år siden en sygeplejerske, der prøvede at benytte mit forslag om monovision med en kontaktlinse på det ene øje. Dette for at undgå de læsebriller, som begyndte at blive nødvendige. Desværre lykkedes hun dog aldrig at bemestre teknikken med at få kontaktlinsen i øjet og heller ikke at tage den ud igen. Forsøget på dette medførte røde og irriterede øjne, så hun gav op. På den anden side slap hun så for alle de ulemper og risici, det jo også indebærer at anvende kontaktlinser.

Giant papillary conjunktivitis

En af de mest irriterende komplikationer for brugere af kontaktlinser er GPC (giant papillary conjunctivitis). Den rammer mest de, der bruger kontaktlinserne meget. Man regner med at ca 2-5% af alle kontaktlinseanvendere løber ind i problemer med GPC på et eller andet tidspunkt.  Som det engelske navn antyder, dannes der store papiller i slimhinden under øjenlåget. Hvis man vender det øverste øjenlåg, ser man mm store ”buler” i slimhinden, som ofte er rød og irriteret.

Symptomer ved GPC

Symptomerne ved GPC er en følelse af, at der er et fremmedlegeme i øjet (grus, sand – fornemmelse). Øjet kan blive rødt. Der kan være øget slimdannelse, som kan gøre synet sløret og sidst men ikke mindst så tolererer øjet ikke anvendelse af kontaktlinser. Ved forsøg på at anvende kontaktlinser vil disse ofte bevæge sig med øjenlåget, når man blinker.

Årsag til GPC ved kontaktlinser

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme og GPC opstår som en immunologisk reaktion mod dette fremmedlegeme. Der er en såkaldt IgE reaktion, som man ser det ved allergi. Det ses oftere ved månedslinser end ved engangslinser, hvilket skyldes, at der ofte er proteinrester på månedslinserne, selvom de renses dagligt. Men også rensevæsken kan være en medvirkende årsag. For at undgå GPC, er det vigtigt at man renser sine kontaktlinser ordentligt – og med de rette midler.

Behandling af GPC

Hvis man først har fået GPC, vil det være nødvendigt at undlade brug af kontaktlinser, indtil papillerne igen er forsvundet. Det kan tage nogle uger eller mere. I den akutte situation kan man lindre symptomerne med en kortvarig kur med kortisonholdige øjendråber. Behandling med Lecrolyn øjendråber, antihistamin og NSAID kan også anvendes.

Forebyggelse mod GPC

For at mindske risikoen for udvikling af GPC, bør man holde pause med kontaktlinser ind i mellem. Veksle med briller, når dette passer ind i arbejde/fritid. Man kan også skifte til engangslinser, hvis man har mulighed for at få sådanne, der dækker ens behov. Man kan også prøve at skifte rensevæske til sine månedslinser. Dette har hjulpet nogle. Fremfor alt er det vigtigt at rense månedslinser dagligt og mindst en gang per uge rensning med proteolytisk enzym.

Andre ulemper med kontaktlinser

I løbet af foråret vil jeg fortsætte med andre ulemper/risisci ved kontaktlinser

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen
/af

Kontaktlinser

Historien om kontaktlinser

Hvis man er nærsynet, langsynet eller har bygningsfejl, så anvender man briller eller kontaktlinser for at se bedre.

Middelalderen

Den første ide til kontaktlinse kommer fra Leonardo da Vinci, som i Codex of the Eye, Manual D beskriver, hvorledes man kan ændre hornhindens refraktion ved at enten have hovedet i en bowle med vand eller have vandfyldte halvkupler spændt over øjnene. Det var selvfølgelig helt upraktisk og blev aldrig brugt af nogen. Op gennem middelalderen kom der flere modifikationer af denne oprindelige ide – men alle ret klodsede og umulige i praktikken.

Adolf Gaston Eugen Fick var den første, der fik lavet et par nogenlunde brugbare kontaktlinser i 1888. Disse var lavet af glas og så store at de støttede på sclera (det hvide af øjet) og derfor hvælvede henover hornhinden. Mellemrummet mellem hornhinde og linse blev fyldt med en sukkeropløsning. Linserne kunne anvendes i et par timer ad gangen. De blev ikke nogen stor succes. Denne konstruktion blev der finpudset på i de første årtier af 1900 tallet.

Kontaktlinser på hornhinden

De første kontaktlinser, som støttede på hornhinden  – og dermed var mindre end de tidligere – kom i 1949. Fra ca 1960 blev glaslinserne erstattet af plastiklinser. Man anvendte acryl (PMMA), som er meget lettere end glas. De kunne anvendes i op til 16 timer per dag. De havde den ulempe, at der ikke kom ilt igennem til hornhinden. Fra slutningen af 1970’erne kom der hårde kontaktlinser, der kunne slippe ilt igennem. Disse hårde linser var mere skånsomme for øjnene.

Bløde kontaktlinser

De første bløde kontaktlinser af hydrogel blev godkendt af FDA i 1971. De havde da allerede været på det europæiske marked nogle år. De blev hurtigt mere populære end de hårde linser, da de var betydeligt mere komfortable at anvende. De er i årenes løb blevet forbedret med hensyn til at slippe ilt igennem. I 1998 kom de første silicone hydrogel linser. Disse tillader endnu mere iltgennemstrømning end hydrogel-linserne.

 Hvor lang tid

Engangs kontaktlinser  har været anvendt siden 1970’erne. Efter anvendelse nogle timer / en hel dag tages de ud og smides væk.

Måneds linser tages ud til natten og renses i speciel rensevæske hvorefter de opbevares i specialetui. De anvendes dagligt i en måned, hvorefter de smides væk.

Langtidslinser af de nyere typer, der er meget ilt-permeable anvendes af nogle i op til 14 dage ad gangen (dag og nat). Derefter tages de ud og smides væk.

Ulemper for øjet

Kontaktlinser er en barriere for hornhindens ilt-optagelse. Derfor har de seneste årtiers forskning været rettet mod at fremstille linser, der slipper mest muligt ilt igennem. Kontaktlinser er også et fremmedlegeme i øjet, som kan fremme vækst af bakterier eller svamp. Specielt hvis man håndterer dem under dårlig hygiejne eller anvender dem længere end anbefalet. Kontaktlinser kan også mekanisk skade øjets overflade, hvis der er revner eller sprækker i dem. Eller man kan utilsigtet skade øjets overflade, når man sætter linserne i eller tager dem ud.

Hvis linserne er dårligt tilpasset, kan de skade blodforsyningen af øjets overflade. Lang tids brug kan udløse sygdom af øjenlågets inderside, som gør, at man er nødt til at holde en længere pause fra linser.

Anvendelse af kontaktlinser kan blive mere besværligt med alderen, når øjnene bliver mere tørre.

Copyright Richardt Hansen
/af