Indlæg

Keratitis

Keratitis – infektion i hornhinden

Infektion i hornhinden hedder keratitis. En sådan infektion er synstruende: Der er risiko for permanent nedsat syn, i værste fald blindhed. Keratitis kan skyldes, bakterier, virus, amøber eller svamp. I dette blog-indlæg skrives om bakteriel keratitis og herpes simplex keratitis.

Symptomer på keratitis

Keratitis medfører smerter, lysfølsomhed, tåreflod, rødt øje og nedsat syn og pudsdannelse.

Bakteriel keratitis

Når først der er sår på hornhinden, så kan i princippet alle bakterier medføre infektion. Nogle bakterier er værre end andre, fordi de er meget hurtige til at destruere hornhinden. Det gælder i særdeleshed bakterier, som ellers ikke hører til den naturlige flora omkring øjnene: Tarmbakterier, luftvejsbakterier eller urinvejsbakterier (f.eks Pseudomonas Aeruginosa, Streptokokker eller gonokokker). Derimod vil bakterier, der normalt findes i øjets slimhinde eller i huden omkring øjnene (f.eks gule og hvide stafylokokker) ofte give anledning til mere lokaliserede infektioner.

Risikofaktorer for udvikling af bakteriel keratitis

Behandling af bakteriel keratitis

Ved lokaliseret mindre sår/infiltrat kan behandling ske uden forudgående podning. Behandlingen vil ofte være bredspektret antibiotika enten som øjendråber eller som øjensalve. Større sår/infiltrat kræver akut henvisning til hospitalsafdeling for podning og intensiv behandling under indlæggelse. Ardannelsen efter infektionen er afgørende for hvor nedsat synet bliver. Hvis synet er meget nedsat, kan det blive nødvendigt med en hornhindetransplantation, når infektionen er helet.

Herpes keratitis

Den største patientgruppe, når det gælder infektion i hornhinden, skyldes dog herpes simplex virus. Der er herpes simplex 1 virus som kan give tilbagevendende sår/blærer over bæltestedet, og der er herpes simplex 2 virus, som kan give tilbagevendende sår/blærer under bæltestedet . Endelig er der herpes zoster virus, som giver skoldkopper hos børn og såkaldt helvedsild (herpes zoster) hos voksne.

Herpes simplex

Den primære infektion med herpes simplex sker ofte i barndommen og forløber mest upåmærket med let feber og måske ondt i halsen. Herpesvirus vil derefter vandre til nervecellernes sensoriske ganglier, hvor det ligger ”sovende” resten af livet. 80% af alle voksne har denne sovende virus. Hos nogle vil herpes virus ind imellem medføre udslet med blære/sårdannelse. De fleste med de såkaldte forkølelses-sår omkring munden. Men hos andre med blære/sårdannelse i hornhinden. Hos den enkelte patient vil genopblussen næsten altid ske på præcis samme sted, da virus vandrer ud til spidsen af den samme nerveende hver gang. Der giver den anledning til dannelse af blærer, der er fyldte med viruspartikler, der slippes ud, når blærerne brister. Herefter vil der være sår, som heler. Der findes ingen behandling, som kan fjerne herpes virus fra kroppen. Men ved det enkelte recidiv, kan man behandle med antiviralt præparat mod virus/blæredannelsen. Patienter med øjenherpes vil ofte genkende symptomerne og starte med behandlingen, næsten inden recidivet opstår. Herpes infektion kan ligesom bakteriel keratitis medføre ardannelse, der nedsætter synet.

Forbud mod kys

Herpes udslet med de karakteristiske blærer har været beskrevet i mere end 2000 år. Man var udmærket klar over smitterisikoen dog uden at kende til virus. Således udstedte Tiberius en overgang forbud mod at kysse i Rom for at hindre spredningen. Det lykkedes han bevisligt ikke med, da herpes er så almindeligt i vore dage…

Copyright Richardt Hansen

Kontaktlinser og infektion

Kontaktlinser og infektion

Jeg har i min karriere set nogle meget grimme infektioner i øjet efter brug af kontaktlinser. Infektioner som medførte hornhindetransplantation og nedsat syn. På trods af det, så anvender jeg selv kontaktlinser. Det gør jeg fordi, det er bekvemt. Ikke noget med duggede briller i vinterkulden, når jeg lige stopper hos bageren for at tage brød med ind i klinikken. Heller ikke sløret syn pga briller, når jeg cykler hjemad i regnvejret. Ingen læsebriller fordi jeg så anvender monovision – det ene øje læser, det andet ser på afstand. Nogle gange har jeg også taget en ekstra risiko med mine linser: Jeg har badet med kontaktlinser. Det er jo bekvemt at man kan se stranden, venner og familie. Jeg har også utilsigtet glemt mine kontaktlinser et par gange, når jeg har lagt mig til at sove. Straks taget dem ud når jeg vågnede, og hvor det var sløret med begyndende puds og straks taget øjendråber mod infektion og så undladt kontaktlinserne mindst et døgn.

Fremmedlegeme

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme. Den kan i sig selv være forurenet, – så får man bakterierne direkte i øjet, når man tager kontaktlinsen på. Der kan også være bakterier på fingrene, der sætter kontaktlinsen i øjet. Der er i forvejen bakterier i øjet. De fleste af de bakterier er dog fredelige. Men der kan somme tider være en lidt mere aggressiv bakterie. Og hvis den får lov til at sidde under kontaktlinsen, så er den beskyttet og kan begynde at vokse i hornhinden. De værste af bakterierne kan i stort set få hornhinden til næsten at smelte indenfor et døgn!

Forskellige linser forskellige risici

Der er mindst risiko for infektion, hvis man anvender de såkaldt hårde linser. De lukker ikke lige så tæt om hornhinden. Faktisk er risikoen ved disse linser bare en tiendedel af risikoen med en blød linse. De bløde linser har mindst risiko, hvis det er engangslinser. Når man tager dem ud, smides de væk. Dermed undgår man risikoen for at forurene linsen med alle renseprocedurer. Der er heller ingen risiko for at én bakterie når at vokse til mange på linsen i linsebeholderen. Endelig er de såkaldt extended wear kontaktlinser – altså linser man beholder i øjet mere end en dag – behæftet med den største risiko, når det gælder infektion.

Risikoadfærd

Man øger risikoen for infektion, hvis man bader med sine kontaklinser. Helt enkelt fordi, der er bakterier i det vand, man bader i. I værste fald kan en af disse komme ind under linsen og dermed få fred til at vokse i hornhinden. Man øger risikoen for infektion, hvis man sover med sine kontaktlinser. Det er der mange studier, der påviser.  Den største risiko har man, hvis man ignorerer faresignalerne. Hvis man anvender kontaktlinser på trods af irriterede øjne. Ligesom med rygning kan man altid se enkelte eksempler på at man ikke får infektion trods alt hvad jeg lige har skrevet. Personligt så jeg engang en patient, der havde haft en kontaktlinse i sit øje i et par år (sic). Han kom fordi synet var blevet lidt sløret. Det var kontaktlinsen, der var blevet mat. Han vidste intet om nogen kontaktlinse (demens). Det var normalt en optiker der passede hans skift af kontaktlinse, men han var faldet ud af deres kunderegister. Regn med, at du ikke er så heldig, hvis du anvender kontaktlinser. Så husk at tage dem ud!

Vigtigste tommelfingerregler

Føles det OK i øjet, når linsen er kommet i? Hvis ikke så tag den ud.

Ser øjnene normale ud? Hvis de er røde, så tag linserne ud.

Er synet helt OK? Hvis der er det mindste sløret eller nedsat syn, så tag linserne ud.

Hvad er risikoen?

Infektion ved kontaktlinsebrug er ca 1 ud af 2500 kontaktlinsebrugere per år. Heldigvis går det godt for de fleste. Hvis man overholder ovennævnte tommelfingerregler behøver infektionen ikke at blive alvorlig. Hos en ud af 16.000 kontaktlinseanvendere per år vil resultatet af infektionen desværre betyde et nedsat syn resten af livet.

Symptomer ved infektion

  • Grusfornemmelse i øjet
  • Øjet løber meget i vand
  • Puds i øjet
  • Usædvanlig lysfølsomhed
  • Kløe, svien eller brændene fornemmelse i øjet
  • Øjet er rødt
  • Sløret syn
  • Øjenlåg hæver
  • Smerter i eller omkring øjet

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så tag linserne ud med det samme og bestil akut tid hos øjenlægen. Tag evt kontaktlinserne plus beholder med til øjenlægen, hvis du har flergangslinser. Man kan anvende dem til at dyrke evt bakterier fra og derved hurtigt fastslå præcis hvilken infektion, det drejer sig om.

Undgå infektioner

Sørg for ordentlig håndhygiejne, når du håndterer dine linser. Vask hænderne inden du sætter linser i. Hvis du har flergangslinser, så brug den rensevæske, der følger med. Rens aldrig linserne i postevand. Skift linsebeholder mindst hver 3. måned. Få dine øjne undersøgt af øjenlæge mindst en gang om året.

Copyright Richardt Hansen