Tag Archive for: inflammation

Viscoelastika 2.0

I 1997 arbejdede jeg på øjenafdelingen i Lund. På en af mine operationsdage i begyndelsen af året fik jeg fornøjelsen af at teste det nye viskoelastika, der var på vej til at skulle erstatte Healon©. Det var et lille svensk biotek-firma, der havde fremstillet hyaluronsyre ved hjælp af gen-modificerede E-coli bakterier. Præparatet var netop blevet E-godkendt, og Lund-klinikken fik et antal sterile pakker leveret til at sammenligne med det Healon©, vi allerede anvendte.

Tilsyneladende det samme

Det nye fermenterede produkt var lige så let at arbejde med og havde tilsyneladende præcis de samme egenskaber, som det Healon©, jeg var vant til at anvende. Så der føltes overhovedet ingen forskel ved de 8 operationer, jeg den dag lavede med det nye viscoelastika.

MEN…

Patienterne kom til kontrol dagen efter operationen. Der havde ikke været nogen gener overhovedet, og patienterne var tilfredse med operationen. Men de havde alle et meget usædvanligt udseende, når man undersøgte dem: Alle de, som var opereret med det nye viskoelastika, havde mm store hvide fnug i øjet. Det så ud som de her glaskugler med en snemand i, som man kan ryste, hvorefter der daler massevis af snefnug ned. Alle patienterne blev taget tilbage til operation, hvor deres øjne blev skyllet rene med balanceret saltopløsning. De blev efterfølgende fulgt med meget tætte kontrolbesøg, og heldigvis fik ingen af disse patienter noget mén efter operationen.

Undersøgt af Läkemedelsverket

De resterende pakker med det nye viscoelastika blev sendt til Läkemedelsverket i Uppsala (svarer til vores lægemiddelstyrelse). Her fandt man, at der var alt for stor mængde bakterietoxin (altså gift) i den i øvrigt sterile viscoelastika. Det var denne toxin, der havde fremkaldt et immunologisk svar fra patienterne. Viscoelastikaet blev trukket tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at jo flere bakterier man anbragte sammen for at producere hyaluronsyre, jo mere toxin blev der udskilt. Så det var et spørgsmål om at mindske koncentrationen af bakterier, der ellers blev ”stressede” og derfor udskilte toxin.

Godkendelse af hjælpemidler

At præparatet overhovedet kunne godkendes skyldes, at det ikke er medicin, men kun et hjælpemiddel. Hjælpemidler skal ikke først afprøves i kontrollerede studier. Det er nok, at de består af et allerede godkendt materiale. Dermed er der en risiko for patienterne, når nye hjælpemidler introduceres. Ovennævnte historie gjorde, at jeg aldrig har takket ja til gratis vareprøver fra firmaer, der forsøger at komme ind på markedet. En helt analog historie kender vi her i Danmark med den såkaldte Boneloc skandale. Denne knoglecement var også et godkendt hjælpemiddel.

ESCRS 1997

Lund – klinikkens erfaring med det nye viscoelastika blev fremlagt på det årlige møde for europæiske kataraktkirurger i 1997, som blev holdt i Prag. Så dermed blev alle øjenlæger gjort opmærksomme på risikoen ved denne nye fremstillingsmetode. De forskellige biotekfirmaer lærte dog relativt hurtigt at bemestre fremstillingen af hyaluronsyre uden, at der også var gift i præparatet. Siden slutningen af 90’erne har der derfor været mange firmaer, der har solgt hyaluronsyre.

Gentagelse

I 2012 havde jeg besøg fra et nyt biotekfirma, der ville have mig til at skifte til deres billigere hyaluronsyre. Jeg takkede bestemt nej med henvisning til erfaringen fra 1997 i Lund. Andre kolleger takkede derimod ja, hvilket medførte en mindre epidemi med inflammationer i København, da dette firma tydeligvis ikke havde sat sig ind i de indvundne erfaringer omkring toxin. Så der gentog historien sig igen.

Uundgåeligt?

Selv ved nøje overholdelse af de noget mere rigorøse afprøvninger, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA kræver, kan man ikke altid undgå, at der optræder utilsigtede hændelser, se næste uges blog om patienterne, der fik grå stær i den kunstige linse. Derimod bør det være forbeholdt universitetsafdelinger at afprøve/introducere nye hjælpemidler, mediciner og metoder. Her har man muligheden for at føre protokoller og lave en noget mere tæt kontrol, når nyt introduceres. Ligesom patienter naturligvis skal oplyses om, at noget nyt bliver anvendt.

Copyright Richardt Hansen

Inflammation

Jeg har den seneste måned opdateret klinikkens webside således, at det seneste blog indlæg nu står på forsiden. Man kan i princippet få alle blogindlæg frem modsat den rækkefølge, de blev publiceret i, ved at klikke på <flere indlæg> under det indlæg, som ligger på forsiden. Som noget nyt er indlæggene nu blevet indexeret. Så hvis man klikker på Blog i meny’en, så kommer alle blog-indlæg frem som link, der samles i index-grupper. En af disse er Infektioner / Inflammation. Så kan det jo være på sin plads lige at definere begreberne. Specielt da vi på dansk ofte bruger det mere forvirrende begreb betændelse, som benævnelse for både infektion og inflammation.

Infektion

En infektion er, når en værtsorganisme (f.eks. et menneske) inficeres af et smitsomt stof/organisme. De smitsomme stoffer/organismer er: Bakterier, virus, svamp, parasitter eller prioner.

Inflammation

Inflammation er kroppens (værtsorganismens) svar på f.eks. en infektion. Men inflammationen fremkaldes også af f. eks fysiske kræfter som varme, kulde og radioaktiv stråling. Eller f.eks. af slag eller stød. Eller som svar på fremmed proteinstof (allergen der fremkalder allergi). En inflammation kendetegnes af hævelse, rødme, varme og smerte (som klassisk hedder tumor, rubor, kalor og dolores). Rødmen og varmeforøgelsen fremkommer ved øget blodgennemstrømning. Hævelse kommer pga. stoffer, der udskilles af cellerne i det ramte væv. Smerten optræder pga. udskillelse af stoffer, der irriterer nervetrådene i det ramte væv.

Immunforsvaret

Hvis et væv inficeres vil det aktivere kroppens immunforsvar, som derved starter en inflammatorisk reaktion mod infektionen. Så inflammationen kan ses som en måde at bekæmpe infektionen. Nogle gange sker det, at immunforsvaret laver fejl. Det ses ved autoimmune sygdomme, hvor inflammationen sættes ind mod eget raskt væv.

Infektion / inflammation

Min rubrik i bloggen, der hedder infektion / inflammation, kommer til både at rumme infektioner i øjet og inflammationer i øjet. Nogle kalder det for øjenbetændelse, men dette sidste er som nævnt et uspecifikt begreb

Copyright Richardt Hansen

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse (irit) er en inflammation af regnbuehinden. Regnbuehinden er en ringformet struktur, som ligger bag hornhinden i øjet. Regnbuehinden er som et membran med hul i midten. Hullet er pupillen. Regnbuehinden består af 2 lag. Et lag med muskler og et pigmentlag bag dette muskel-lag. Muskellaget består ringformede muskelstrøg og radiære muskelstrøg. Når den ringformede muskel trækker sig sammen, bliver pupillen lille. Og når de radiære muskelstrøg trækker sig sammen bliver pupillen stor. Regnbuehinden giver øjet farve: Brune, grå, grønne eller blå øjne.

Årsager til regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse er oftest en immunforsvars-reaktion men kan også i sjældne tilfælde være en regelret infektion. Immunforsvarsreaktionen kan ses som følge af et traume – f.eks. en grå stær operation eller anden øjenoperation. Det ses også som en overreaktion af immunforsvaret ved ledsygdomme, hudsygdomme, inflammatorisk tarmsygdom eller rygsygdomme. Da ofte kombineret med bestemte vævstyper. Patienter med vævstype HLA-B27 har meget oftere regnbuehindebetændelse – og i øvrigt også andre inflammatoriske sygdomme.

Infektioner i regnbuehinden kan f.eks. ses ved toxoplasmose, herpes og tuberkulose.

I ca 40% af patienterne med regnbuehindeinflammation findes ingen årsag / bagvedliggende sygdom.

Symptomer ved regnbuehindebetændelse

Symptomerne er smerter i øjet, som ofte forværres i lys. Øjet bliver ofte rødt omkring regnbuehinden, og der kan også være sløret syn og hovedpine. Diagnosen stilles ved undersøgelse hos øjenlægen i en såkaldt spaltelampe, hvor øjenlægen kan se lysvej i øjets forreste del. Denne lysvej består af hvide blodlegemer og æggehvidestoffer, der er sluppet ud af blodkarrene i regnbuehinden.  Det ser lidt ud, som når en solstråle lyser ind gennem sprækken imellem gardiner, der er trukket for et vindue. Man ser tydeligt støvet i luften, der hvor solstrålen lyser = lysvej. Der kan desuden dannes sammenvoksninger (synechier).

Behandling af regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse behandles primært med kortisonøjendråber. Og denne behandling skal følges hos øjenlægen, så man kan indstille dosis på sværhedsgraden og mindske behandlingen, når den ikke behøves længere. Det kan somme tider være nødvendigt med pupilforstørrende øjendråber. Og smertestillende medicin kan også være nødvendig.

Hvis der ikke er noget kendt traume, der har udløst regnbuehindeinflammationen, vil øjenlægen ofte spørge til øvrigt helbred. Og ved gentagne tilfælde kan en nærmere udredning være indiceret for evt. at klarligge bagvedliggende årsager

Copyright Richardt Hansen