Indlæg

Anisometropi

Anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskel på brillestyrken i de 2 øjne. Det betyder, at synet for det ene øje er betydeligt mere sløret end for det andet. Hvis ikke det opdages tidligt i barndommen, vil det medføre, at det slørede øje bliver amblyopt og dermed aldrig kommer til at se lige så godt som det andet øje.

Årsag

Anisometropi opstår, hvis der er forskel på øjnenes størrelse eller hvis der er bygningsfejl (astigmatisme) på det ene øje. Normalt er øjnene næsten lige store. Gennemsnit-størrelsen af et menneskeøje hos europæere er 23,45 millimeter fra forside til bagside. Og der er sjældent større forskel end 0,3 millimeter på de 2 øjne. Disse målinger er foretaget på millioner af mennesker i forbindelse med grå stær operationer, hvor de bruges til at beregne styrken på den kunstige linse, man sætter ind ved sådan en operation.

1 mm forskel på øjne er meget!

Hvis der er 1 millimeters forskel i størrelsen på de 2 øjne betyder det, at forskellen på brillestyrken på øjnene er 3 Dioptrier. 2 millimeters forskel vil give brilleforskel på 6 Dioptrier. Et par almindelige læsebriller er til sammenligning på 2½ Dioptrier.

Brillekorrektion

Et brilleglas på  plus 3 Dioptrier eller mere giver også en forstørrelse af det man ser. Folk med tykke plus-briller kendes på, at de får meget store øjne i brilleglasene. I modsætning hertil vil et brilleglas på minus 3 Dioptrier eller mere formindske det man ser. Man kender de meget nærsynede på at deres øjne og ansigt ser mindre ud i deres briller. Hvis man nu behøver en brille hvor der er 3 dioptrier eller mere i forskel på de 2 øjne, så vil der også blive forskel i størrelsen på det man ser på de 2 øjne. Det hedder aniseikonia. Det er ikke noget hjernen kan lide. Hjernen vil derfor prøve at undertrykke synet på det ene øje for at undgå “dobbeltsynet”. Brillekorrektion er derfor ikke muligt ved større anisometropier.

Kontaktlinsekorrektion

Anderledes er det med kontaktlinser. De hverken forstørrer eller formindsker. De er derfor at foretrække, hvis der er stor forskel på øjnenes refraktion.

Copyright Richardt Hansen

Amblyopi

Amblyopi

Amblyopi har på dansk fået det ucharmerende navn “dovent øje”. Det er som oftest en sygdom, der kun rammer det ene øje. Men kan i sjældne tilfælde ramme begge øjne.

Synet udvikles eller bortvælges

Synet udvikles i barndommen. Hvis der af en eller anden grund er forskel på øjnene, kan hjernen bortvælge det øje, der er mest sløret. Det er ikke et bevidst valg, så man kan ikke bare bede barnet om at se med begge øjne. Hvis hjernen bortvælger det ene øje, vil synet på det øje langsomt forværres, fordi øjet ikke anvendes og dermed trænes.

Amblyopi ved skelen

Hvis barnet skeler, vil dette give dobbeltsyn. Dobbeltsyn er meget forvirrende og for at undgå den synsforvirring, vil hjernen vælge kun at se med det ene øje. Dermed udvikles synet ikke på det andet øje. Det gælder dog ikke, hvis barnet har en såkaldt alternerende skelen. I det tilfælde ser barnet sommetider med det ene øje og somme tider med det andet. I det tilfælde bliver begge øjne hver for sig normale. Derimod bliver der ikke noget samsyn (stereosyn). Øjnene arbejder helt enkelt ikke sammen.

Amblyopi ved anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskellig brillestyrke på de 2 øjne (= det ene øje er lidt større end det andet). Hvis det ene øje er langsynet, så vil synet på det øje være mere sløret end på det øje, der ikke er langsynet. Det kan også være, at der er såkaldt bygningsfejl på det ene øje men ikke på det andet. Derfor vælger hjernen at bortse fra det lidt slørede øje, som dermed ikke får udviklet synet ordentligt. Det vil ofte medføre en skelen på grund af det manglende samsyn.

Amblyopi ved manglende udsyn

Hvis der er f.eks medfødt grå stær (uklar linse) eller hvis f.eks barnets ene øjenlåg hænger ned over pupillen (= ptose). Så vil der ikke være frit udsyn for det pågældende øje. Dette øje får derved ikke nogen syns-stimulans og bliver derfor amblyopt, hvis ikke man opererer og dermed fjerner årsagen.

Amblyopi af begge øjne

Det er sjældent med dobbeltsidig amblyopi. Det skyldes oftest kraftig langsynethed af begge øjne, men kan også være stor bygningsfejl på begge øjne. Det kan i ulykkelige tilfælde også fremkomme ved overbehandling af amblyopi af det ene øje. Medfødt grå stær af begge øjne giver ikke amblyopi, da det som regel opdages ved fødslen eller kort tid efter, hvorefter barnet opereres og efterfølgende får kontaktlinser.

Diagnose

Barnet vil aldrig selv klage over amblyopi. Medfødt grå stær er en af de ting der undersøges for ved fødslen eller første lægebesøg. Synstest foretages ved 4-års alder for at fange evt amblyopi. Hvis der findes forskel på synet i den alder, kan man stadig nå at udvikle synet på det amblyope øje med behandling. Hvis man derimod ikke opdager amblyopien inden skolealderen, så vil det ofte være for sent at behandle, da synet er færdigudviklet i 7-8 års alderen.

Behandling for amblyopi

Behandlingen foretages ved at tildække eller sløre synet for det normale øje, så synet på det amblyope slørede øje bliver trænet. Det gøres ved at tildække det normale øje med klap i en del af tiden. Behandlingen foretages i tæt samarbejde med en såkaldt skeleterapeut (ortoptist), da det er vigtigt ikke at overbehandle/underbehandle. Hvis der er brug for briller, ordineres disse af skeleterapeut/øjenlæge, og det kontrolleres ofte, om styrken af brillen behøver ændring. Det er en vigtig og ikke altid let behandling, da barnet naturligvis ikke synes, det er sjovt at få tildækket det øje, der ser bedst.

Ved moderat amblyopi kan man evt behandle med øjendråber, som gør synet for det bedste øje sløret en del af tiden.

Specielle amblyopi tilstande

Man kan også udvikle amblyopi ved fejlernæring. Denne type amblyopi kan også udvikles hos voksne. Den opstår i vores del af verden mest hos alkoholikere, men kan også ses ved patienter med meget ensidig kost som f.eks. veganere. Tilstanden kan også opstå ved forgiftning. Diagnosen kan stilles på synsfeltundersøgelse og farvesyns-test. Behandlingen bør foretages i samarbejde mellem diætist og alm.praktiserende læge

Copyright Richardt Hansen